Tidligere slog Odense Bulldogs sig på, at skøjtehallen var det største fredagsværtshus i Odense. Fredag aften er det Bitcoin Arena, der skal lægge rammerne til det, der forhåbentligt bliver Nordsjællands største værtshus. Forudsætningerne derfor er i hvert fald i top: Top mod bund og fri bar.
Sæsonrekord?
Herfra kan vi kun håbe, at den flotte gestus og udsigten til at gå på juleferie med en sejr resulterer i, at aftenens tilskuertal kaster en sæsonrekord af sig.
LÆS MERE: Fra top 4-outsider til bookmakernes DM-favorit
Tilbage på sporet
På isen gælder det om at komme tilbage på sporet ovenpå tirsdagens udfald i Vojens. Her kan vi kun håbe, at Mattias Persson er tilbage igen fra den sygeseng, der holdt ham ude mod SønderjyskE. Rungsted Seier Capital vil dog stadig være uden langtidsskadet Mikael T. Christensen, Rasmus Andersson, Gustav Green og Oscar Schulze til kampen. Så fire, måske fem mand ude, hvis Persson ikke er tilbage. Det kan meget vel give genvalg til Oliver True i svenskerkæden.
In Rosie we trust
Sidste opgør i Odense endte med en overtidssejr på et hattrick af Nikolaj Rosenthal. Vi håber, at vi ikke skal så langt i aften. Det skal meget gerne blive til tre point mod Metal Ligaens nummer ni. Det vil være ærgerlige point at smide ovenpå et nederlag til den nærmeste forfølger i tabellen.