Optakt: Rungsted jagter første udebanesejr




Tim Daly Rungsted Seier Capital

Rungsted Seier Capital spiller søndag d. 11. september kl. 17:00 ude mod Herlev Eagles. Her får du optakt til kampen, hvor du får både holdnyheder, analyse, odds og meget mere.

Første sejr kom i hus

I sæsonens anden kamp lykkedes det at få den første sejr og 3 vigtige point i jagten på Final 4. Rungsted fik udlignet Hernings føringsmål 2 gange, og kom foran 3-2 sidst i 3. periode, inden Tim Daly lagde pucken i det tomme mål.

Selvom sejren lunede så var der et par bekymrende tendenser. Godt nok fik Rungsted lavet 2 power-play mål, men måtte samtidig også se Herning score i box-play. Det virker ganske enkelt ikke til at fungere med henholdsvis Setkov og Frederiksson som styrmænd på blå linje i de to power-play kæder.

Tilskuerne i Bitcoin Arena kunne dog juble over et af de pænere mål, da Jacob Gammelgaard kunne sætte sidste stav på et klassisk tic-tac-toe mål sat op af Persson og Madsen. 

Udover Røndbjerg og Bjerrum, var Marcus Olsson også fraværende til kampen.

Herlev satser svensk

Herlev er startet sæsonen med et nederlag i Frederikshavn og en straffeslagssejr i Esbjerg. Igen i år hedder træneren Patric Wener, der dog er sygemeldt på ubestemt tid og derfor står Erik Vikström på bænken.

Herlev-holdet er i år på importsiden domineret af svenskere, hvor Alexander Lindqvist-Hansen, Anton Johansson og Joseph Jonsson er de bærende kræfter på Herlev-holdet igen i år. Tobias Åhström er ny ung mand og kommer med flotte pointsnit fra de svenske juniorligaer, men har ikke formået at være ligeså produktiv i HockeyAllsvenskan.

Lukas Horak tager endnu en sæson i målet, og de store danske profiler hedder stadig Mathias Asperup og Luis Blak Olsen.



Ørnebogen skal indtages

Kampene mod Herlev plejer at være særdeles målrige, og Herlev plejer altid at starte sæsonen ud med bulder og brag, hvorefter formen aftager henover jul.

Både i Aalborg- og Herning-kampen har Rungsted i perioder spillet flot offensiv ishockey, men uden at kunne veksle det til mål. Mod et Herlev-hold, der plejer at være kyniske når de får chancen, er det essentielt at Rungsted får scoret i de gode perioder.

Samtidig skal det defensive spil forbedres, da de sædvanlige 2-3 breakaways som holdet giver væk, vil blive straffet hårdt af Herlev.

Hvis drømmen om Final 4 skal blive til virkelighed, så er Herlev et hold der skal besejres, både ude og hjemme.

Herlev Eagles – Rungsted Seier Capital odds

Rungsted Seier Capital er favoritter til at tage sejren, når Champagnebugtens drenge spiller sæsonens første udebanekamp.

Bookmaker1X2
Bet3653.104.651.83
Bwin3.254.401.83
Cashpoint3.154.401.80
ComeOn3.504.151.74
Danske Spil3.404.301.82
LeoVegas3.454.401.74
Mr. Green3.504.601.74
Nordicbet3.404.40
1.79
Tipwin3.354.101.75
Unibet3.504.601.74
888Sport3.504.601.74
*OBS: Alle links i denne oversigt er reklamelinks.

Kampene mod Herlev plejer som nævnt at være målrige. Derfor bliver spilforslaget også på mål her. Vores ishockey odds på kampen er derfor odds 1.78 på over 5,5 mål hos Nordicbet.