Optakt: Slaget om andenpladsen står på Fyn




Simon Fredriksson
Simon Fredriksson, Rungsted Seier Capital.

Rungsted Seier Capital spiller onsdag d. 21. september kl. 19:00 ude mod Odense Bulldogs. Her får du optakt til kampen, hvor du får både holdnyheder, analyse, odds og meget mere.

Den smalle trup kostede på hjemmebanen

Rungsted tabte fredag hjemme til Sønderjyske og missede dermed førstepladsen i ligaen. Endnu en gang kom Rungsted skidt fra start og kom bagud 0-2. Efter comebacks til både 2-2 og 3-3 slap kræfterne op i 3. periode og Rungsted indkasserede to mål i boxplay.

Den famøse skadesliste havde vokset sig længere siden Esbjerg-kampen, da Mathieu Pompei var fraværende i kampen. Dybt bekymrende med endnu en skade, især med tanke på at de nuværende skadede spillere først forventes klar til begyndelsen af oktober, hvilket svarer til minimum tre yderligere kampe.

Fyn er fin, men Odense er… ikke længere til grin

Odense er fortsat, hvor de slap fra forrige sæson og har startet sæsonen flot med to sejre, en overtidssejr og et overtidsnederlag. Slut er tiderne med at bokse rundt nede i bunden af ligaen. Odense er igen et ambitiøst hold, og man kan ikke bare forvente en sejr på Fyn.

Alle imports er skiftet ud i forhold til forrige sæson, hvor det især er Jesper Thörnberg, som man lægger mærke til. Den tidligere Herlev-spiller producerede imponerende 79 point i 56 kampe i Metal Ligaen. Odense er begyndt med otte importspillere og har lidt bemærkelsesværdigt hentet to lettiske spillere og en ukrainsk back. Mest spændende er lettiske Gunars Skvorcovs med 380 KHL-kampe og fire VM-turneringer for Letland.

Af danske spillere er det især tilføjelsen af Markus Jensen og Kristian Jensen, der signalerer, at Odense vil spille med om de sjove placeringer i år.

Hård kamp i hundehuset

Med et stærkt svækket hold er der ingen tvivl om, at Rungsted skal rykke sammen i bussen og kæmpe hårdt for en sejr på Fyn. Et nøglepunkt for Rungsted bliver den rigtige dosering af kræfterne, så man ikke løber tør mod slutningen af kampen. Derfor skal der også tænkes meget over disciplinen, så der ikke kommer dumme udvisninger.

Omvendt ville det også være rart med en kamp, hvor man ikke starter med at komme bagud og således skal kæmpe sig ind i kampen. Det koster også kræfter.

På skadesfronten bliver det spændende at se, om Mathieu Pompei er tilbage i Rungsted-trøjen, eller om man også kan frygte en længere skadesperiode til den canadiske center.

Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital odds

Tiden hvor Rungsted Seier Capital automatisk var klare favoritter, når de spillede mod Odense Bulldogs, er slut. Bookmakerne har Odense som ganske klare favoritter til dette opgør. Det er nok en ny virkelighed, som man lige skal vænne sig til.

Herunder kan du se oddsene for kampen Odense Bulldogs – Rungsted Seier Capital og finde vores ishockey odds på kampen efterfølgende.

Bookmaker1X2
Bet3651.754.303.50
Bwin1.754.503.20
Cashpoint1.704.503.45
ComeOn1.803.454.00
Danske Spil1.824.403.30
LeoVegas1.784.353.35
Mr. Green1.784.503.40
Nordicbet1.794.60
3.30
Tipwin1.804.153.20
Unibet1.784.503.40
*OBS: Alle links i denne oversigt er reklamelinks.

18 mål i fire kampe. Odense Bulldogs er det næstmest scorende hold indtil videre i Metal Ligaen denne sæson. Rungsted Seier Capital, godt nok med en kamp mere spillet, har lukket 17 mål ind – kun overgået af Rødovre Mighty Bulls, der har lukket 26 ind.

Isak Wallin og Rungsted Seier Capital kan meget vel få en del at se til, hvis ikke man formår at lukke ned for fynboerne fra begyndelsen af. Forventningen herfra til kampen er, at der venter os en målrig omgang på Fyn.

Derfor er vores ishockey odds til kampen over 5,5 mål til odds 2.03 hos Nordicbet.