Optakt: 6-pointskamp om Final4 venter




Mathias Røndbjerg Rungsted Ishockey

Rungsted Seier Capital fik med sejren over Odense Bulldogs revancheret nederlaget i den kamp, som vel står som et skoleeksempel på, hvordan VAR ikke skal anvendes.

Med sejren er der lagt op til et brag af en duel om en plads i Final 4 i ishockey, når Frederikshavn White Hawks kommer på besøg. Det er også en mulighed for at få revancheret det ærgerlige nederlag, som Rungsted Seier Capital løb i, da de to klubber krydsede klinger i Frederikshavn.

Magelig mandagssejr

Rungsted fik en vigtig sejr mandag aften over Odense Bulldogs, hvor man for første gang i sæsonen holdt modstanderen under to mål. Det ene mål af Odense var endda et specielt et af slagsen, hvor pucken gik via en Rungsted-skulder og Radim Pirouteks hjelm i mål.

Rungsted leverede en stabil indsats og havde både Pompei, Bergholt og Back med. Dog var Lucas Andersen ikke med på grund af sygdom. Skadeslisten skrumper heldigvis og Mathias Røndbjerg skulle være med fredag aften mod Frederikshavn White Hawks.

Kampen viste dog også nogle uheldige tendenser hos Odense, der tydeligvis ikke brød sig om at være bagud og havde meget fokus på de små bander i Bitcoin Arena. Ved slutfløjt virkede Henry Hardarsson som en, der gerne ville slås og fik på forunderlig vis kun to 2-minuttersudvisninger for optrinnet. På den baggrund var det heldigt, at Rungsted slap for yderligere skader.

Endnu en nøglekamp i vente

Alle point er vigtige i ræset mod Final-4, og da det virker til at alle slår alle for tiden, så er der stadig reelt 8 hold der spiller om de 4 pladser.

Frederikshavn er et af de hold som er med i kampen, så Rungsted har dermed mere end blot revanche fra forrige uge at spille om. Med næsten fuldt hold, så skal Rungsted vise sig bedre frem end forrige kamp hvor man kun scorede et enkelt mål og virkede til at have trætte ben.

Frederikshavn kommer fra to nederlag i Aalborg og Odense, hvor det især må være fynboernes snitter på 5-0 der har gjort ondt. Rungsted skal derfor fortsætte de gode defensive takter, og især Isak Wallin skal fortsætte sit storspil. Offensivt skal Gustav Green-kæden fortsætte sit energiske spil med især Magnus Carlsen som spydspids.

Det er fredag, holdet er næsten fuldtalligt og man kan kun håbe på fyldte lægter til en fremragende hockeykamp.



Rungsted Seier Capital – Frederikshavn White Hawks ishockey odds

Vi er helt enige med bookmakerne her, når det gælder placeringen af favoritværdigheden. Rungsted Seier Capital er nemlig i vores optik favoritter.

Favoritværdigheden skyldes især de seneste resultater, samt de takter, som vi så i Frederikshavn. Her lignede det mere, at Rungsted tabte til sig selv end til Frederikshavn.

Med flere friske folk tilbage og en istid der kan fordeles mere optimalt, så er der lagt op til en kamp, hvor Rungsted bør sikre sig en sejr og vigtige point i Final4-kapløbet.

Herunder kan du se og sammenligne oddsene på kampen. Du finder også vores spilforslag på kampen.

Bookmaker1X2
Bet3651.864.203.20
Bwin1.954.203.00
Cashpoint1.973.853.00
ComeOn2.003.903.05
Danske Spil1.953.903.25
LeoVegas1.893.703.45
Mr. Green1.893.803.50
Nordicbet1.933.95
3.25
Tipwin1.953.703.00
Unibet1.893.803.50
*OBS: Alle links i denne oversigt er reklamelinks.

De tre mål Frederikshavn scorede mod Rungsted i sæsonens første indbyrdes opgør, var en tangering af nordjydernes sæsonrekord over flest scoringer i en kamp i denne sæson. Med 16 scorede mål i 9 kampe er det ikke ligefrem målfest, som de hvide høge byder på. De har dog lukket 25 mål ind, hvilket kun er overgået af Rungsted og Herlev.

Med flere spillere tilbage forventer vi, at Rungsted viser en væsentligt bedre indsats, end den man så i Frederikshavn. Sejren over Odense gav i hvert fald lovning på, at der er bedre tider i vente.

Derfor bliver vores ishockey odds på kampen et målspil på Rungsted Seier Capital, hvor der er odds 1.66 hos LeoVegas på over 2,5 mål af Rungsted.