Hvad kan vi vente på isen?
Der har været et væld af udskiftninger i truppen. Stærke navne som Lucas Andersen, Matthias Asperup, Maksim Popovic og Malthe Setkov har forladt truppen, hvilket alt andet lige kommer til at kunne mærkes.
Erstatningerne har ikke haft samme stjernestatus og wow-effekt, men der satses derimod yngre og mere prisvenligt. Så for dem der har ytret ønske om, at det er lokale, unge spillere, der får chancen, så er det nu, at I skal støtte ekstra godt op, for nu har man fået som ønsket.
Det er der flere årsager til, men kernen i det er, at der skal bygges noget mere bæredygtigt op, der kan drives succesfuldt, uden ejerkredsen sæson efter sæson skal understøtte fundamentet.
Onde tunger vil her hurtigt være ude med spydige og hånlige kommentarer og fryde sig over, at Rungsted Seier Capital denne sæson måske ikke står som en bejler til medaljerne. Den tid skal nok komme igen. Imens kan vi glæde os over, at Rungsted Seier Capital har haft mange af de store triumfer i den tid.
Herfra er der ikke en nervøsitet for, at det hele pludseligt krakelerer. Tværtimod, så er forventningen herfra, at Rungsted Seier Capital kommer til at blive en mere sund og stærk faktor i dansk ishockey med årene. Men alt begynder et sted – og dette er RSC 2-0’s start.
Store forventninger til importprofiler
På isen er der flere spændende – men meget unge navne, som nu skal ind og vise, hvad de kan. Det er fristende at få et flashback til 90’erne, hvor det primært var de udenlandske profiler, der trak læsset, krydret med en håndfuld danske profiler. Det kan nemt blive samme situation i denne sæson – og ikke bare i Rungsted.
Det er nok også de udenlandske tilgange, der vil være de fleste forventninger og forhåbninger til. Allerede nu virker det dog til, at man måske allerede har fundet de oplagte formationer på isen, noget man kæmpede en del med gennem det meste af sidste sæson.
Steve Whitney, Marc-Olivier Roy, Theo Kellin, Ludvig Elvenes og Filip Karlsson vil sammen med Rasmus Andersson og Gustav Green uden tvivl være dem, der skal lave pointene. Så er der Valdemar Hull som lidt af en joker, der kan blive en stor gevinst for Rungsted-offensiven.
Der kommer uden tvivl at hvile et stort ansvar på Steve Whitney og Marc-Olivier Roy. Mens det endnu er lidt usikkert, hvad forventningerne til Theo Kellin og Ludvig Elvenes er. Kellin har imponeret i træningskampene, men hvad når det gælder?
Elvenes, ja, navnet siger meget, og den svenske forward viste også fine takter for Herlev i sidste sæson. Kan Ludvig tage endnu et skridt frem og blive en profil på holdet og i ligaen?
Gustav Green havde sin bedste sæson sidste år med 26 point i 43 kampe. Bliver det sæsonen, hvor Green rammer et point i snit?
Kan 3. og 4. kæderne spille til nul, så vil man være langt, men det er ikke forventningen. De to kæder kommer uden tvivl til at bestå af en række unge spillere, der skal have erfaring – og det får man kun ved at prøve sig frem og lave fejl – og lære af dem. Så støt op om de unge drenge og hjælp dem med at blive fundamentet for holdet i mange år fremover.
Fornuftig backlinje
I modsætning til offensiven så ser defensiven faktisk ikke så svækket ud. Væk er Malthe Setkov, Dawson Davidson, William Back og Albin Lingren.
Ind er kommet Andrew Peski, Jesper Solomon Frisell, Anton Als, mens Simon Fredriksson, Jacob Gammelgaard og Morten Jensen stadig er at finde på backlinjen. Det er altså tre fornuftige backpar.
Og så er der comeback til Mathias Røndbjerg. Når den tidligere landsholdsback samme niveau som tidligere, så er der en markant dansk forstærkning på backlinjen.
I målet, ja, der er to velkendte ansigter i form af Oscar Östlund og hjemvendte David Grubak. Kan de to presse hinanden lidt, så bør vi have en stabil målmandsduo.