Hvordan er det gået de guldhelte, der drog videre ud i verden, efter de havde vundet the double med Rungsted Seier Capital?
Få det helt store overblik her:
Robin Bergman
Robin Bergman afsluttede sin ishockeykarriere på toppen af toppen som matchvinder i den afgørende finalekamp. Meget bedre punktum kan man næppe sætte for en flot og lang ishockeykarriere.
Bergman tog efterfølgende hjem til Sverige, hvor han i dag arbejder som account manager for Exertis Hammer, der leverer IT-løsninger.
Charlie Sarault
2018-2019 sæsonens måske bedste spiller, Charlie Sarault, tog springet op til en markant større liga. Sarault røg til den finske ligaklub Jukurit efter DM-triumfen.
Her blev det til en lidt blandet sæson for Sarault, der efter en sløj start fik lidt mere gang i spillet og produktionen.
Charlie endte derfor på 20 point (8+12), hvilket må siges at være godkendt for en Liiga-debutant. Men med minus 15 var det dog en noget anderledes sæson for Sarault.
Sarault fremgår ikke på Jukurits oversigt over spillere på kontrakt i 2020-2021 sæsonen. Med 13 forwards på plads der er det dog yderst tvivlsomt, at Sarault atter er at finde i den finske Liiga-klub i den kommende sæson.
Finnerne sagde allerede i slutningen af februar farvel til Charlie Sarault, da en skade (brækket hånd) satte et brat punktum for Saraults sæson.
Tyler Fiddler
Sammen med Robin Bergman var Tyler Fiddler spilleren, der sikrede pladsen og pucken til holdkammeraterne i topkæderne. En måske lidt glemt brik i triumfen i forhold til Sarault og Daly, men ikke desto mindre en uundværlig part i the double.
Fiddler tog efter tre sæsoner i dansk ishockey sydpå til EC Bad Nauheim i DEL2. Desværre for Fiddler blev store dele af sæsonen ødelagt af skader, der i flere omgange sendte den canadiske forward på sidelinjen.
Det blev derfor kun til 27 kampe og 19 (7+12) point i grundspillet for Fiddler, der dog nåede at lave fem point i de to slutspilskampe, som det blev til. Det kan meget vel ligne en kontraktforlængelse til Fiddler i DEL2.
Tim Daly
Ligesom flere af holdkammeraterne skiftede Tim Daly også til en større liga end Metal Ligaen ovenpå Rungsted Seier Capitals triumferende sæson.
Daly skiftede til italienske HC Bolzano, der spiller i den østrigske liga, EBEL. Her fik Daly aldrig den samme rolle, som han havde det i Danmark. Med blot 10 point (2+8) i 48 kampe blev Daly aldrig den offensive magtfaktor, som han havde været det på dansk is. Rollen på holdet var også mindre, da Daly spillede i italienernes tredjekæde det meste af sæsonen.
Lejesvendene – Joonas Hurri og Joren van Pottelberghe
Joren van Pottenberghe er nok en, som de færreste husker fra the double-sæsonen. Den schweiziske målmand nåede fire kampe som vikar, da både Thomas Lillie og Jon Lee-Olsen var ude med skader.
Det blev dog ikke med et imponerende indtryk, inden van Pottenberghe drog videre hjem til Schweiz. Her spillede han resten af sæsonen for EHC Kloten i NLB (92,1% i 24 kampe), mens denne sæson blev tilbragt hos HC Davos. Ovenpå 25 kampe og 91,6 i redningsprocent skal van Pottelberghe i den kommende sæson vogte målet for topholdet EHC Biel-Bienne.
Joonas Hurri har det med at trække overskrifter – men ikke altid for præstationerne på isen. Hurri valgte at tage til Hviderusland og spille for Neman Grodno, der var blandt de hold, der stadig spillede, mens store dele af den øvrige verden var gået i frivillig corona-isolation.
Hurri blev citeret for, at den hviderussiske præsident havde sagt, at de skulle bekæmpe coronavirussen med vodka og sauna. Spændende hvor Hurri vælger at spille i den kommende sæson. Tør han mon tage endnu et eventyr østpå?
Den danske kvintet
Fem danske spillere forlod ovenpå the double Rungsted Seier Capital for at søge lykken andre steder. Nogle var dog lidt mere frivilligt end andre. Her tænkes især på Mikael T. Christensen, der grunden gentagende hjernerystelser måtte lægge skøjterne på hylden i løbet af sæsonen.
I løbet af sommeren sidste år fik ”TC” arbejde hos Singapore Airlines, hvor han arbejder som account manager & market development.
Fra bagkæden rykkede Morten Jensen og Mathias Røndbjerg over sundet for at spille for Allsvenska-oprykkerne Kristianstads IK.
Det blev en blandet sæson for de to danske backer, der var en del af de mange udskiftninger og rotationer i truppen. Især Morten Jensen blev her ramt i forhold til istiden i special teams – på trods af at han var blandt holdets mest producerende backer.
Men det er svært at komme som nye unge spillere til en klub, der lige er rykket op. Mathias Røndbjerg ser her ud til at forsøge at tage næste skridt, da han har forlænget med den svenske klub, mens Morten Jensen rygtes tilbage til Metal Ligaen.
Håbet om en større rolle og mere ansvar på isen førte til, at Nikolaj Krag-Christensen og Oliver True skiftede til henholdsvis Frederikshavn White Hawks og Odense Bulldogs.
Ovenpå en fin start på sæsonen ramte Krag det, som vi nok godt kan kalde for en produktionsmæssig formkrise. Krag formåede dog at løfte sig igen i slutningen af sæsonen og sluttede på 27 point i 47 kampe – 12 point mere end hvad det blev til året forinden i Rungsted.
I Odense blev det til over en fordobling af pointene for Oliver True, der i flere omgange spillede i fynboernes førstekæde. True sluttede sæsonen med ni point i 41 kampe og er også at finde i Bulldogs-trøjen i den kommende sæson.