Persson blev slemt skadet i træningskamp




Mario Lucia og Willie Raskob spillede deres første kamp i Rungsted-trøjen, da Rungsted Seier Capital tabte til Esbjerg Energy med 3-2.

Det altoverskyggende var dog skaden til unge Mikkel Persson, der måtte bæres fra banen.

De første meldinger går på en flækket knæskal til den unge back.

Blandet start

Første periode var en ret blandet affære. Men som perioden skred frem, fik Rungsted overtaget.

Det var dog først efter Esbjergs scoring, hvor Jesse Mychan bragte hjemmeholdet foran i powerplay.

Det var også i powerplay, at Rasmus Andersson udlignede, da han i en fem mod tre-situation scorede i bedste Tim Daly-stil på tværpasningen fra Mattias Persson.



Overtaget gav for få mål

Overtaget fra den sidste halvdel af første periode tog Rungsted med ud igen til anden periode.

De fleste af de 920 tilskuere (som alle var gået gratis ind, uden at være registreret) var næppe kommet på plads til anden periode, da Frederik Høeg gjorde det til 1-2 efter blot 20 sekunder.

Høeg udnyttede her effektivt tværpasningen fra Gustav Green.

Overtager varede ved, selvom det ikke blev omsat nok til chancer eller mål.

Det der stjal fokus, var da Anders Koch gav Mikkel Persson en cross checking, der sendte Rungsted-backen ind i banden.

Det var hurtigt tydeligt at se, at var meget gal. Persson kunne ikke komme på benene igen.

Da både materialemand og efterfølgende samaritterne holdt Perssons venstre ben i spænd, var det tydeligt at se, at den var slem.

De første meldinger går på en flækket knæskal.

De første meldinger gik på, at Persson kom med spillerbussen hjem, idet han har fået en skinne på benet.

Det blev dog ikke sådan. Rungsted Seier Capitals direktør, Thomas Friberg, fortæller, at Mikkel Persson forbliver på sygehuset i Esbjerg, hvor han skal opereres søndag eller mandag.



Overtaget forsvandt

Selvom Rungsted Seier Capital – og ikke Rødovre Seier Capitals, som den uheldige speaker fik sagt tidligere i kampen, indledte anden periode med et powerplay, kom næste scoring fra Esbjerg.

Jon Lee-Olsen hev ellers en stor redning op, men på returen var Rungsted-keeperen chanceløs.

Luften gik mere og mere ud af Rungsted, så det var knap så overraskende, at Esbjerg gjorde det til 3-2.

Set over hele kampen havde Rungsted chancerne til at vinde, men skarpheden manglede i den grad, når de store chancer bød sig.

Marcus Olsson var ikke med i kampen, da han er ude med sygdom.



Kæderne

1. kæde

Nikolaj Rosenthal – Gustav Green – Mario Lucia / Willie Raskob – Simon Fredriksson

2. kæde

Rasmus Andersson – Anders Poulsen – Mattias Persson / Joachim Holten Møller – Bertram Jelert

3. kæde

William Boysen – Frederik Høeg – Lucas Andersen / Mikkel Persson – Oscar Schulze

4. kæde

William Nistrup – Nikolai Gade – Nicolai Harries/ Patrick Møller

Målmænd

Jon Lee-Olsen / Thomas Lillie



Kampen i tal

Esbjerg Energy – Rungsted Seier Capital 3-2 (1-1, 0-1, 2-0)

09.55 1-0 Jesse Mychan (Niklas Andersen) PP
15.07 1-1 Rasmus Andersson (Mattias Persson, Simon Fredriksson) PP2
20.20 1-2 Frederik Høeg (Gustav Green)
43.44 2-2 Zach Pochiro (Andreas Grundtvig)
52.30 3-2 Zach Pochiro

Udvisninger:

Esbjerg Energy: 8 x 2 min. + 1 x 10 min.
Rungsted Seier Capital: 5 x 2 min.

Skud: 27-27.



Få dit navn på trøjen

Fansponsoratet er tæt på at være i mål, så skynd dig at støt, hvis du vil have dit navn på en Rungsted-trøje i den kommende sæson.

Læs mere om fansponsoratet her.