Der var bøf på menukortet, da Rungsted Seier Capital besøgte Rødovre i sæsonens sidste træningskamp. Her viste Rungsted med 5-1 sejren, at der i den grad er forskel på de to holds styrke en uge før sæsonen skydes i gang.
Ild og torden
Mens tyrene virkede til at være blevet hjemme i stuen – der var jo premiere på Vild med Dans, så langde Rungsted fra land med ild og torden.
Med Robin Bergman ude med sygdom havde Nikolai Gade fået plads i “svenskerkæden”. Gade takkede for tilliden med en scoring i første periode efter forarbejde af Marcus Olsson og Mattias Persson.
Det blev også til to backscoringer i første periode – endda en fra Mathias Røndbjerg. 4-0 føringen efter første periode kunne have været større, da blandt andet Marcus Olsson forpassede at score i det tomme mål, mens Stefan Ridderwall forsøgte sig med en picnic væk fra målet.
Dominansen fortsatte
Det blev også til 5-0, da Tyler Fiddler scorede på tværpasningen fra Charlie Sarault. Nikolaj Krag Christensen var sidenhen tæt på at gøre det til 6-0, men afslutningen tog stolpen. Blusset og det høje tempo fra første periode blev der skruet ned for i anden periode, hvilket også førte til en reducering fra værterne.
Gassen blev nærmest slukket helt i tredje periode, hvilket man næppe kan fortænke nogen i, når man har en sæsonpremiere ventende om en uge.
Kampen i tal:
Rødovre Mighty Bulls – Rungsted Seier Capital 1-5 (0-4, 1-1, 0-0)
05.47 0-1 Tyler Fiddler (Tim Daly)
07.54 0-2 Simon Fredriksson (Tim Daly, Nikolaj Rosenthal)
13.30 0-3 Mathias Røndbjerg (Charlie Sarault, William Nistrup)
14.45 0-4 Nikolai Gade (Marcus Olsson, Mattias Persson)
31.26 0-5 Tyler Fiddler (Charlie Sarault)
37.44 1-5 9 (3, 20)
Udvisninger:
Rødovre Mighty Bulls: 3 x 2 min.
Rungsted Seier Capital: 3 x 2 min.
Skud: 20-29 (6-17, 10-10, 4-2)