Røndbjerg har kontrakten for 20/21 på plads




Mathias Røndbjerg - Rungsted Seier Capital - Champagnebugten

Mathias Røndbjerg har kontrakten for den kommende sæson på plads.

Desværre for mange Rungsted-fans så bliver den danske landsholdsback i Sverige, hvor han har forlænget kontrakten for en sæson med Kristianstads IK.

Det oplyste Kristianstads IK onsdag aften på en præsentation, som blev sendt live via klubbens facebookside.

Røndbjerg drog over sundet til Allsvenska-oprykkerne efter en sæson, hvor det både var blevet til the double og tre landskampe.

Første sæson i det svenske kastede 40 kampe, en scoring, fire assister og 30 udvisningsminutter af sig til den 23-årige back, der sluttede sæsonen med -8.

Kristianstads IK var i fare for at rykke ud af Allsvenskan, men suspenderingen af op- og nedrykninger reddede danskerklubben.