Røndbjerg førte an i CHL-sejr med mål og assist




Jonas Røndbjerg var endnu engang på pletten, da Växjö Lakers tirsdag aften slog Red Bulls Salzburg i Champions Hockey League.

Den unge danske landsholdsforward både scorede og assisterede i svenskernes 5-3 sejr over østrigerne. Hjemme i Vida Arena var Växjö bagud efter første periode, hvor Dominik Bokk udlignede, inden Jonas Røndbjerg gjorde det til 3-2 efter 31 minutter.

Det tidligere Rungsted-talent var ikke færdig med at spille en afgørende rolle i kampen og lagde efter 48 minutter op til den afgørende scoring ved at spille Erik Josefsson fri til 4-2 målet.

Efter sejren over Red Bulls Salzburg har den 18-årige landsholdsforward nu lavet tre mål og en assist i denne sæsons otte CHL-kampe. Vi håber, at Jonas fortsætter med at bombe mod østrigerne, når han støder til den danske landsholdstrup, der i de kommende dage spiller firenationersturnering i netop Østrig.