
Rungsted Seier Capital har fået endnu en brik på plads til en kommende sæson. Seneste tilgang er den amerikanske U20-verdensmester, Mario Lucia.
Den 25-årige amerikanske wing der kommer til Metal Ligaen efter en lang rækker sæsoner i AHL og senest den norske liga.
– Mario er er stor og skøjtestærk wing, der tilbage i 2011 var et højt draftvalg, hvilket vidner om et stort potentiale. Han kommer ud af et førsteklasses collegeprogram og har siden været en del af Minnesota Wilds udviklingsprogram. Han havde sit første år uden for Nordamerika sidste år og er på trods af sin unge alder allerede en meget rutineret spiller, siger Rungsted Seier Capitals sportschef, Morten Hagen, til rungsted.is.
Imponerende CV
Mario Lucia kommer til Danmark med et pænt CV.
I modsætning til flere af de nordamerikanske spillere, der er hentet ind til den kommende sæson i Metal Ligaen, bider vi mærke i, at Lucia udelukkende har spillet i AHL – og ikke ECHL med periodevise forfremmelser til AHL.
Foruden det står især U20-verdensmesterskabet som en flot bedrift. Lucia er blot en af to spillere fra det amerikanske VM-hold, der ikke har spillet i NHL.
Video: Mario Lucia – Vokset op i en hockeyfamilie
Erstatning for Fiddler?
Med tilgangen af Mario Lucia er det fristende at tro, at det ikke bliver til et gensyn med Tyler Fiddler.
Lucia er en udpræget wing, der dog også gør det godt fra faceoffpletten. Med de øvrige forwards i truppen er vi fristet til at tro, at Mario Lucia er tiltænkt en af de to wingpladser i førstekæden.
Der med mangler reelt kun en erstatning for Charlie Sarault, inden forwardsiden må forventes at være komplet. Derfor ligner det ikke et gensyn med Tyler Fiddler.
Statistikker på Mario Lucia