#10 – Comebackdrengene – 2013/2014: PPG 0,56
Da Rungsted gjorde comeback i ligaen, var der ikke de store forventninger. Glæden var bare, at man atter var med. Det handlede sådan set ikke om at vinde, det handlede bare om at være med.
Med et skrabet budget var det Jeff Smith og for en stund Bryan McGregor, der førte an hos Rungsteds imports. Antallet af kampe hos flere af sæsonens imports var få, så det blev heller ikke til mange point.
Truppen den sæson talte foruden Smith og McGregor også Mike Beck, Markus Karlsson og canadieren med det legendariske navn – Scott Champagne.
Pointene var få for importspillerne, men et importsnit på 0,56 den sæson må alligevel siges at være godkendt, når man tager omstændighederne i betragtning.