Rungsted Seier Capital satte på flotteste vis punktum for denne sæsons Champions Hockey League-eventyr med en 3-1 sejr over de finske mestre fra HPK Hämeenlinna.
Med sidste kamp spillet kan der derfra sættes to streger under Champions Hockey League-deltagelsen for denne gang og drage en endelig konklusion på Rungsted Seier Capitals første deltagelse i den største europæiske klubturnering.
Konklusionen er, at Rungsted Seier Capital har leveret lige så fin en indsats, som de øvrige danske klubber har det gennem årene.
Faktisk leverede man det bedste danske CHL-resultat i fire sæsoner i form af en dansk sejr i ordinær spilletid.
Første sejr i sejr år
3-1 sejren over HPK Hämeenlinna var faktisk den første danske Champions Hockey League-sejr i ordinær spilletid i fire sæsoner.
Sidste danske sejr i ordinær spilletid ligger tilbage i 2015, hvor SønderjyskE hjemme slog Red Bull Salzburg med 4-1 i åbningskampen.
Aalborg Pirates hentede givetvis en sejr i sidste sæson, men den kom via 3-2 overtidssejren over Vienna Capitals, hvilket Esbjerg Energy også gjorde i 2016-2017, hvor de slog IFK Helsinki 5-4 i overtiden.
Denne fortælling ser dog ud til at være glemt og overset i de danske medier – både mainstream og ishockeyforstand.
Men husk lige på dette resultat, når eksperter og fans kommenterer negativt på Rungsted Seier Capitals deltagelse i Champions Hockey League.
Læg dertil også rangeringen af modstanderne i puljen.
Pointsnittet holder
Ser vi på de nu seks danske Champions Hockey League-sæsoner, så holder Rungsted Seier Capital niveau med de øvrige hold.
Der er hentet tre danske CHL-point i fire ud af de seks sæsoner. SønderjyskE skiller sig positivt ud ved, at de fik fire point i den første sæson, mens Esbjerg Energy skiller sig negativt ud i den sammenligning, da de ikke fik nogle point i 2017-2018 sæsonen, hvor de leverede den med danske briller dårligste CHL-sæson.
Ingen kedelige rekorder
Selvom det blev til øretæve på 9-3 mod HC Pilsen, så slipper Rungsted Seier Capital for at sætte nogle kedelige CHL-rekorder i forhold til dårligste pointhøst, færrest point eller største nederlag.
Herunder kan du se slutstillingerne for de danske Champions Hockey League-deltagere gennem tiden:
Sæson | Klub | GP | W | OTW | L | OTL | GF | GA | GD | PTS |
19-20 | Rungsted Seier Capital |
6 |
1 | 0 | 5 | 0 | 10 | 26 | -16 |
3 |
18-19 | Aalborg Pirates |
6 |
0 | 1 | 4 | 1 | 11 | 27 | -16 |
3 |
17-18 | Esbjerg Energy |
6 |
0 | 0 | 6 | 0 | 7 | 31 | -24 |
0 |
16-17 | Esbjerg Energy |
4 |
0 | 1 | 2 | 1 | 10 | 22 | -12 |
3 |
15-16 | SønderjyskE |
4 |
1 | 0 | 3 | 1 | 4 | 18 | -14 |
3 |
14-15 | SønderjyskE |
6 |
1 | 0 | 4 | 1 | 15 | 31 | -16 |
4 |