Rungsted rundede grundspillet af med en sejr




Rungsted Seier Capital

Fjerdepladsen blev sikret, da Rungsted Seier Capital i grundspillets sidste kamp hentede den ventede pligtsejr med en 6-3 sejr over Odense Bulldogs.

Odense bed fra sig

De første otte minutter var forholdsvis lige uden de helt store chancer. Odense kom foran efter ni minutters spil, da Martin Larsen mistede pucken i egen zone, hvilket førte til, at en helt fri Oliver True fintede Thomas Lillie og scorede.

Rungsted var længe om at komme frem til de store chancer. Første store chance kom, da Rasmus Andersson ramte stolpen. 40 sekunder var scoringen dog en realitet, da Nikolaj Rosenthal udlignede.

De sidste seks minutter af første periode var Rungsteds. Spiller og chancerne var der, men de blev ikke udnyttet. I stedet kunne Henry Hardarson på en friløber gøre det til 2-1 i undertal. Ikke den optimale afslutning på perioden.

Mestrene dominerede

Der kom dog hurtigt svar på tiltale i anden periode, da Rasmus Andersson i powerplay gjorde det til 2-2 blot 14 sekunder inde i anden periode.

Anden periode så desværre også William Boysen gå i omklædningsrummet for ikke at komme tilbage.

Martin Larsen var tæt på at score mod sin gamle klub, men det forblev ved lige ved og næsten.

Powerplayet lynede igen, da Lucas Andersen var hurtig til at fange returpucken fra Willie Raskobs skud, som via banden røg ind foran målet.

Det lignede en sikker sejr, da Joachim Holten Møller gjorde det til 2-4, men endnu engang fik Henry Hardarsson scoret for de fynske bulldogs, da Rungsted-spillerne blev fanget i et skift. Lidt ærgerlig afslutning på en periode med massiv Rungsted-dominans.

Rungsted kom ud på toppen

Tredje periode der var rigtig rodet. Odense havde flere forsøg, hvor de smed pucken på mål med trafik, hvor de var farlige. Men ellers en meget rodet omgang.

Det lignede et fynsk slutpres, da Nikolaj Rosenthal blev udvist med lidt over to minutter tilbage af kampen. Det blev dog hurtigt slået til jorden.

Martin Larsen fik dog scoret mod sine gamle holdkammerater, da Marcus Olsson uddelte en gave til sin holdkammerat og Garder Larsen satte punktum for grundspillet med sin scoring til 3-6.