Rungsted Seier Capital annoncerede fredag formiddag den seneste forstærkning til 2019-2020 sæsonen.
Han er næppe et ukendt navn i dansk ishockey ovenpå sidste sæson, hvor han var blandt de bærende spillere på SønderjyskE’s hold.
TJ Moore trækker i den kommende sæson i Rungsted-trøjen.
– Med T.J får vi den højrefattede center, som vi har været på udkig efter. Han er offensivt utrolig farlig, men samtidig hårdtarbejdende i det defensive. Han er lynhurtig og aggressiv i sit spil og skaber farlige situationer, hver gang han er på isen. Derudover har T.J vist sig at være en stjerne i den danske liga. Sidste år havde han en flot sæson, hvor han havde stor andel i SønderjyskE’s fremgang. Jeg er meget begejstret for, at T.J skal spille med os og ikke mod os i den kommende sæson, siger Rungsted Seier Capitals sportschef, Morten Hagen.
Offensiv profil
TJ Moore var den offensive profil hos de sønderjyske sølvvindere, selvom det blev nedtonet i slutspillet.
Om SønderjyskE fik det optimale ud af den lille amerikanske forward, kan man have sin tvivl om.
I forbindelse med sit skifte til SønderjyskE sagde TJ Moore følgende:
– Jeg er en spiller, som er bedst, når jeg har pucken. Jeg skal forsøge at skabe en masse offensivt og samtidigt score nogle mål. Jeg tager også mit defensive arbejde meget seriøst og synes. at jeg egentligt spiller bedst, når jeg er en del af spillet i begge ender af isen.
Lige netop den udtalelse kan godt få en til at tro, at Moore måske gerne vil bruge Rungsted Seier Capital til at få et bedre afsæt til en større liga, end det som Mario Simioni og SønderjyskE leverede i sidste sæson.
LÆS MERE: Kampprogrammet er på plads – se Rungsteds kampprogram
Statistik på TJ Moore