Rungsted topper U20-landsholdsudtagelser




Rungsted topper listen over klubber, der har spillere udtaget til U20-landsholdets store testdag i Odense den 29. september. Rungsted er nemlig den eneste klub, der har fem spillere udtaget.

De fem spillere der er udtaget, er Oliver Plain, Bertram Jelert, Oscar Schulze, Gustav Green og William Nistrup.

Dette er selvfølgelig blot en udtagelse til tests i forhold til U20-landsholdet, hvor ingen spillere fra udenlandske klubber er med, men det er glædeligt, at Rungsted i den grad ser ud til at være i stand til at tage konkurrencen op med stærke talentcentre som Rødovre, Herning og de øvrige jyske klubber, når det gælder stærke U20-spillere i Danmark. Hvis den tendens fortsætter, lover det godt for fremtiden – både i forhold til ligaholdet, landsholdet og Rungsted-drengenes muligheder for udenlandseventyrer.

LÆS MERE: Sarault: Jeg vil sætte mit eget mærke

Til U18-landsholdets testdag er Nicolai Andersen udtaget, mens Anton Lisberg, Carl Almlund og Laurits Schulze er udtaget til U17-landsholdets testdag.