Rungsted vandt slaget om Sjælland




Sådan! Rungsted Seier Capital vandt slaget om Sjælland, da Rødovre blev slået med 3-0 i en kamp, hvor der var mærkbar forskel hele kampen igennem. Sejren sikrede samtidig Rungsted pladsen i Final 4.

LÆS MERE: Big data – følg analysen kamp for kamp

Tidligste timeout nogensinde?
Det var faktisk Rødovre, der fik kampens første store mulighed, men Jannik Karvinen viste på smukkeste vis, hvorfor Rødovre har problemer med at score.

Derefter gik det hurtigt, da Rødovre fik en udvisning. Her bragte Mattias Persson Rungsted i front, efter en lækker tværpasning fra Rasmus Andersson. Rødovre blev efterfølgende kørt så meget rundt, at der blev taget en timeout efter blot 6.38. Hurtigste timeout i Metal Ligaen?

Årets mål
Nikolaj Rosenthal leverede i anden periode det, der må betegnes som årets mål. Efter et stærkt pres og forsøg af Charlie Sarault og Tyler Fiddler fik Rosenthal pucken. Her blev der sat fart i skøjterne, så Rosenthal rykkede fra backerne på vej over mod fjerneste stolpe. I stedet for at forsøge sig med baghånden røg staven ind mellem benene og pucken smækket ind ved bagerste stolpe, som Ridderwall havde åbnet op for med Rosenthals hurtige træk. Utrolig smuk scoring der fik de store smil frem i Bitcoin Arena.

LÆS MERE: TC – Skal jeg stoppe eller blive ved?

Og der var lukket
Hvis der var nogle i Rødovre-lejeren, der troede på et comeback, så blev der hurtigt lukket ned for det. Tyler Fiddler lukkede reelt kampen tre minutter inde i tredje periode. At der intet var at komme efter for Rødovre, blev på klareste vis vist, da Thomas Lillie kort tid efter pillede et straffeslag fra Jonas Sass.
Skulle der have været flere mål i kampen, skulle de være kommet fra Rungsted, men 3-0, årets mål og sæsonens første shutout er ikke at klage over. Det samme kan man dog ikke sige om kampens dommere, men lad nu det ligge.

Kampen i tal:

Rungsted Seier Capital – Rødovre Mighty Bulls 3-0 (1-0, 1-0, 1-0)
02.21 1-0 Mattias Persson (Rasmus Andersson, Morten Jensen) PP
23.15 2-0 Nikolaj Rosenthal (Charlie Sarault, Tyler Fiddler)
43.37 3-0 Tyler Fiddler (Morten Jensen, Mathias Røndbjerg)

Udvisninger:
Rungsted Seier Capital: 6 x 2 min.
Rødovre Mighty Bulls: 3 x 2 min.

Skud: 30-19 (10-7, 11-7, 8-5)

Tilskuere: 1.651.