Rygte: Mestrene skifter ud i truppen




Forstærkning forlader mestrene

Det vakte en del undren i Champagnebugten, da den 23-årige ungarske forward, Donat Szita, blev præsenteret som en forstærkning, da skadespuklen havde toppet.

Szita debuterede med en scoring i sejren over Aalborg, men har siden fået en mindre og mindre rolle på holdet i takt med, at skadeslisten blev reduceret.

Szita blev efterfølgende selv skadet og har været ude et par kampe med en skulderskade som en konsekvens af kampen i Herning.

Den ungarske forstærkning spillede senest i hjemmekampen og 3-2 sejren over Odense, men var ikke med i returopgøret, hvor de officielle meldinger gik på, at Szita var ude med sygdom.

Rygterne går dog på, at Szita kan have spillet sin sidste kamp for Rungsted Seier Capital.

Holder rygterne stik, så nåede Donat Szita seks kampe for Rungsted Seier Capital, hvor det blev til en scoring og en assist.

På den følgende side kan du se, hvordan de enkelte spillere har klaret sig indtil videre i denne sæson.