Stor rygtebørs: Seneste nyt om til- og afgange hos Rungsted




Kommer dansk forward “hjem”?

Han er måske et lidt ukendt blad, men Jacob Schmidt-Svejstrup var faktisk ganske tæt på at blive draftet til NHL for et par sæsoner siden.

Den 24-årige forward har de seneste fire sæsoner spillet collegehockey i NCAA, hvor han, når vi sammenligner med mange af de imports, der kommer med NCAA-meritter, har leveret ganske pænt i den amerikanske collegeliga.

Der hvor den bliver interessant, er Schmidt-Svejstrups rødder til Rungsted, hvor han spillede ungdomshockey forud for sin afgang til Nordamerika i 2013.

Med de ændringer der kommer til at være på forwardsiden, så vil han være ganske interessant – for både Rungsted og de mange andre klubber, der søger danske forstærkninger.

Derudover kommer vi løbende med flere opdateringer om spillersituationen hos Rungsted Seier Capital.