Så er den ørn plukket: Rungsted slagtede Herlev med 9-0




Marcus Olsson

Tiden hvor Herlev havde et spinkelt overtag i forhold til Rungsted Seier Capital hører atter historiebøgerne til.

Tingene er tilbage på det vante spor, efter Rungsted Seier Capital plukkede ørnene fra Herlev og sendte dem hjem med sæsonens største nederlag på hele 9-0.

Tidlig føring

Rungsted Seier Capital fik en drømmestart på opgøret mod Herlev Eagles, da Rasmus Andersson bragte de danske mestre i front efter blot et minuts spil.

Føringen kunne have været større, som i tre mål større, hvis TJ Moore havde udnyttet sine store chancer, samt hvis Rungsted Seier Capital ikke havde fået underkendt en scoring i slutningen af perioden.

Ørnen blev sat på plads

Føringen blev også udbygget med en ny tidlig scoring, da Lucas Andersen gjord det til 2-0 blot 17 sekunder inde i anden periode.

Sejren så for alvor ud til at blive slået fast i anden periode. Først udnyttede Marcus Olsson overtalssituationen, inden TJ Moore blot halvandet minut senere gjorde det til 4-0.

Rungsted var ikke færdig med at dominere og sætte tingene på plads. Denne gang blev det til 5-0, da Mario Lucia scorede til 5-0, mens Rungsted Seier Capital var en mand i undertal.

Rungsted var ikke færdige med at dominere. Tenniscifrene blev en kendsgerning med 37 sekunder tilbage af perioden, da TJ Moore atter var på pletten – denne gang i powerplay.

Målfesten fortsatte

Som i de to første perioder kom der også en tidlig scoring i tredje periode. Denne gang skulle publikum dog vente hele to minutter, før Willie Raskob gjorde det til 7-0.

Rasmus Andersson, der 55 minutter tidligere havde åbnet målfesten, fik også lov til at sætte sidste punktum med sin anden scoring, da han gjorde det til 8-0 med fire minutter tilbage af kampen.

Eller det troede man. Men målfesten var langt fra slut. Det blev nemlig også til 9-0 27 sekunder før tid, da Nikolai Gade tildelte ørnene den sidste scoring at gå hjem på.

Som en lille sidenote er det værd at bemærke, at Herlev ovenpå kampen ikke længere kan bryste sig af at have Metal Ligaens bedste offensiv. De kan dog bryste sig af, at de mødte den en fredag aften i Bitcoin Arena.

Kampen i tal

Rungsted Seier Capital – Herlev Eagles 9-0 (1-0, 5-0, 3-0)

01:06 1-0 Rasmus Andersson (Mattias Persson, Marcus Olsson)
20:17 2-0 Lucas Andersen (Anders Poulsen, Juuso Pulli)
33:02 3-0 Marcus Olsson (Rasmus Andersson, Shane Hanna) PP
34:35 4-0 TJ Moore (Willie Raskob)
35:55 5-0 Mario Lucia (Marcus Olsson) SH
39:23 6-0 TJ Moore (Willie Raskob, Nikolaj Rosenthal) PP
42:01 7-0 Willie Raskob (Nikolaj Rosenthal, Mattias Persson)
56:19 8-0 Rasmus Andersson (Mattias Persson)
59:33 9-0 Nikolai Gade (Frederik Høeg)

Udvisninger:
Rungsted Seier Capital: 2 x 2 min.
Herlev Eagles: 5 x 2 min. + 1 x 10 min.

Skud: 26-14

Tilskuere: 1.195.