Schulze skifter til Esbjerg




Oscar Schulze Rungsted Ishockey

Oscar Schulze skifter efter tre sæsoner hos Rungsted Seier Capital til den jyske vestkyst, hvor han i den kommende sæson skal spille for Esbjerg Energy.

I forbindelse med sit skifte giver Schulze på sin nye klubs hjemmeside udtryk for, at skiftet kommer med et ønske om at udvikle sig yderligere, hvilket man ikke kan fortænke den 20-årige back i.

Schulze var i den seneste mesterskabssæson fanget som 7.-8. back i Rungsted i konkurrence med Bertram Jelert. Så der må øjnes en større rolle og muligheden for mere istid i Esbjerg, end hvad der var udsigt til i Rungsted, var Schulze blevet hos mestrene.

Esbjerg-træner Jason Jaspers giver også udtryk for, at klubben mangler backer – især danske, efter Anders Koch og Jeppe Vinther har forladt klubben. Om det betyder, at Sune Hjulmand rykkes ned som back i den kommende sæson, som rygterne har gået på, ovenpå Schulzes ankomst, kan man så stille spørgsmålstegn ved.



Hvem udfylder hullet?

Med Oscar Schulzes afgang til Esbjerg er det oplagt at spørge, hvem der skal udfylde hullet i truppen.

Umiddelbart er der to muligheder. At man enten en ekstra udenlandsk back ind og dermed skubber en Jacob Gammelgaard eller Joachim Holten Møller ned som syvende back, eller om man giver istid til en af de unge.

Her kan Anton B. Hansen, Noah Samsøe eller Viktor Bergqvist være oplagte bud derpå.