Silly season: Lillie rygtes til ligakonkurrent




Thomas Lillie Rungsted Seier Capital

Rungsted Seier Capitals førstevalg i målet, Thomas Lillie, skulle have kontrakten for den kommende sæson på plads, det skriver Hockeytinget.

Kontrakten skulle være underskrevet, men der er endnu ikke sat navn på holdet, som Lillie skal tørne ud for i 2020/2021 sæsonen.

– Thomas Lillie har afklaret sin fremtid og oplyser til Hockeytinget, at han er på plads i en dansk Metal Ligaen-klub for den kommende sæson.

– Men hvor vides endnu ikke. Det er Lillie og hans klub ikke klar til at oplyse, skriver Hockeytinget.

Ligakonkurrent rygtes som ny destination

Det er fristende at tro, at der ikke er tale om en forlængelse med Rungsted Seier Capital, når hverken Lillie eller klubben er klar til at melde det ud.

Ifølge Champagnebugtens oplysninger, så nævnes Esbjerg Energy en mulighed, når det gælder den 24-årige keepers nye klub. Her skulle det være som førstevalg, hvilket så stiller spørgsmålstegn ved, hvad Mathias Seldrup skal. Det er dog kun et rygte, men sikkert er det, at Lillie er fortid i Rungsted.

Rygtestyrke: 5/10.