Rygter – Tilgange og forlængelser til Rungsted
Der er selvfølgelig også rygter om mulige forlængelser og tilgange til Rungsted Seier Capital. Her er der endda et rygte om en dansk tilgang fra Herning. SønderjyskE-darlingen, Lucas Bang, rygtes fra Herning til Rungsted.
Der er dog et lille men til det rygte, da Bang er på kontrakt i Herning for den kommende sæson. Rygtet giver dog mening, når man tænker på alle de danske spillere, der rygtes til Herning, for så er der også nødt til at blive lavet plads i truppen. Og der kan Bang være en af dem, der må vige pladsen for en dansk spiller fra en anden klub.
Landsholdsspiller fra Rødovre rygtes til Rungsted
Det er måske ikke kun Marcus Almquist, der forlader Rødovre frem mod næste sæson. Christopher Rübenach, der er aktuel på det danske landshold i træningskampene frem mod VM, rygtes til Rungsted.
Ifølge vores oplysninger er der dialog med den 23-årige forward, der også skulle være på ønskelisten hos Odense Bulldogs, så det bliver spændende at se, hvem der løber med underskriften.
Vender Grubak tilbage?
David Grubak skiftede i denne sæson til Rødovre, der efter vores oplysninger tilbød Grubak en markant bedre løn, samt muligheden for at tage kampen op med William Rørth om posten som førstevalget i målet. Den kamp vandt Rørth.
Med den økonomiske udvikling i Rødovre må vi forvente, at Grubak næppe får tilbudt samme løncheck som i denne sæson, også med udvalget af målmandsduellen. Det åbner op for et retur til Rungsted for Grubak.
Mulige forlængelser
Hvem bliver og hvem skifter? På importsiden forventer vi få forlængelser. De mest oplagte her er kaptajn Simon Fredriksson og måske også Oskar Östlund. Östlund kan sammen med Grubak være en ganske fin løsning i målet, også fordi det næppe vil være den mest løntunge målmandsduo. Så skal der spares, så kan det være en fin løsning.
Derudover er forventningen, at det bliver til gensyn med Emil Schulze, Jacob Gammelgaard, Oliver Green og måske også Nikolaj Davidsen og Andreas Niielsson.
Det store spørgsmålstegn må være William Back, der fik en rolle som altmuligmand i denne sæson. Her blev det sparsomt med istiden, samt en rolle som forward i fjerdekæden i perioder.
1 more year for Ryan?
Quinn Ryan kom ind som et friskt pust i slutningen af grundspillet, hvor den amerikanske forward lavede otte point i seks kampe, heraf fem mål.
Man kan ikke fortænke Ryan i at ville prøve sig af på en højere hylde end Metal Ligaen i den kommende sæson, men klar en spiller man skal forsøge at holde på – især hvis man kan finde et par stærke kædekammerater til kamp.
En forlængelse vurderes dog ikke at have størst sandsynlighed, men det vil klart være et lille scoop, hvis man kan få Ryans underskrift på en kontrakt for den kommende sæson.
Derudover er forventningen, at det bliver til en stor udskiftning på importsiden ovenpå den historiske sæson af Rungsteds imports.
Det spændende her bliver at se, om man kan se frem til en række nye navne, der ikke tidligere har gjort sig gældende i Metal Ligaen, eller om man vælger en tilgang, som da man hentede Robin Bergman og Marcus Olsson og tog spillere, som havde vist deres værd i Metal Ligaen.
Bekræftede spillere på kontrakt i Rungsted
33 – D – Morten Jensen
17 – F – Gustav Green
22 – F – Rasmus Andersson