Da 2019-2020 sæsonen endte uden en ny dansk mester, går Rungsted Seier Capital ind til 2020-2021 sæsonen som de forsvarende mestre.
Her kan det meget vel blive med en tidligere Odense-forward på isen som en af de op mod otte udenlandske spillere på holdkortet.
Jack Walker skal med sit spil i 15 kampe for Odense Bulldogs have fanget interessen hos Rungsted Seier Capital. Walker lavede her 19 point (9+10) i 15 kampe for det fynske bundhold, hvor han var en af nøglebrikkerne i den korte opblomstring, som Odense oplevede i begyndelsen af året.
Walkers stærke præstation hos Odense kom måske som en overraskelse for de fleste, idet han sæsonen forinden fik 15 kampe for Aalborg Pirates, hvor han med et mål og en assist blev sat af piratskibet.
Med Walkers placering på isen som venstre wing, kan han virke som et godt bud på en kædekammerat til Marcus Olsson og Mattias Persson.
Rygtestyrke: 2/10.