Salget af støttebilletterne har ikke nær samme fat på, når man sammenligner salget hos de danske mestre fra Rungsted Seier Capital og de øvrige hold fra Metal Ligaen.
Mens ”bistandsklienterne” fra Rødovre for længst er i mål med over 2.500 solgte og flere af de andre klubber har solgt mindst dobbelt så mange som holdet fra Champagnebugten, så halter de danske mestre efter med 466 solgte støttebilletter á 125 kr. på otte dage.
Klubben skriver i seneste opdatering, at målet for salget af støttebilletter er mindst 1.000, hvilket er under halvdelen af, hvad man stiler efter i Rødovre, eller blot en femtedel af, hvad man har af ambition i Esbjerg.
”I Rungsted har vi penge, som andre ikke har”. Er man en af dem, der har det – og som elsker eliteishockey, så er nu er rigtigt godt tidspunkt at støtte op om klubben.
Støttebilletterne kan købes her.