Status på dagens spil efter ni kampe




Med 6-2 sejren over Herlev har Rungsted Seier Capital mødt samtlige af Metal Ligaens hold. Her er det blevet til syv sejre og to nederlag og en flot førsteplads i Metal Ligaen. Vi bruger ”milepælen” og afviklingen af den første femtedel af grundspillet til at gøre en status for et af denne sæsons nye initiativer, dagens spil.

Udgangspunktet for dagens spil har været, at vi så vidt muligt skal sikre, at man går fra kampene med et smil, selv hvis resultatet på isen ikke går Rungsteds vej. Det er dog ikke helt endt sådan, da dagens spil er faldet i netop de to kampe, hvor Rungsted Seier Capital også er faldet. Status på dagens spil efter de første ni af 45 grundspilskampe er derfor følgende:

Antal spil: 9
Hitrate: 77,8% (7 ud af 9)
Tilbagebetalingsprocent: 141,56%
Teoretisk indsats: 900 kr. (ved indsatser på 100 kr./spil)
Teoretisk gevinst: 1.274 kr.
Teoretisk profit: 374 kr.

Sæsonens ni første spil:
1 – Rungsted-Hvidovre – over 5,5 mål i kampen til odds 1.70
2 – Herning-Rungsted – Rungsted +1,5 i handicap til odds 1.66
3 – Frederikshavn-Rungsted – Rungsted scorer over 2,5 mål til odds 1.87
4 – Rungsted-Esbjerg – Rungsted -1,5 i handicap til odds 2.20
5 – Rødovre-Rungsted – Rungsted scorer over 2,5 mål til odds 1.62 (tabt)
6 – Rungsted-Aalborg – Under 6,5 mål i kampen til odds 1.53
7 – Odense-Rungsted – Rungsted vinder og der scores over 3,5 mål i kampen til odds 2.23
8 – Rungsted-SønderjyskE – Rungsted vinder og der scores over 3,5 mål i kampen til odds 1.94 (tabt)
9 – Herlev-Rungsted – Rungsted vinder inkl. overtid/straffeslag til odds 1.55.