Gustav Green er tilbage i Rungsted-trøjen efter en halv sæson for Malmö Redhawks.
Opholdet i den svenske klub blev næppe som håbet for nu 17-årige Gustav Green. En lyskenskade ødelagde det meste af opholdet i Malmö for det unge Rungsted-talent, der blot nåede 12 kampe for svenskerne (otte for J18 og fire for J20).
Nu er Gustav Green tilbage i Rungsted, hvor den unge forward har skrevet under for det næste halvandet år, så han er at finde i den mørkeblå trøje frem til udgangen af 2018-2019 sæsonen.
Vi er glade for at se Gustav i Rungsted-trøjen igen. Gustav Green gør comeback for Rungsted på torsdag, når Rungsted Seier Capital ude møder Hvidovre Fighters.