True scorede i sin playoffdebut




Alexander True kom på tavlen i sin playoffdebut, da San Jose Barracuda natten til fredag åbnede AHL-slutspillet mod Tucson Roadrunners.

Den unge danskers første AHL-playoffmål og point kom midtvejs i anden periode, hvor Alexander True scorede til 1-1 i powerplay.

San Jose endte med at tabe udebanekampen til Tucson med 4-2, så danskerklubben skal forsøge at udligne serien, når kamp to spilles natten til søndag.

Kampen var i øvrigt Tucson Roadrunners’ første slutspilskamp i klubbens historie, mens nederlaget satte en stopper for San Joses stime på seks sejre i træk.