True skifter til Odense




Oliver True forlader Rungsted Seier Capital for at drage over Storebælt. Her skal den 19-årige forward spille for Odense Bulldogs i den kommende sæson.

– Jeg trænger til, at der skal ske noget nyt og jeg skal væk fra det vante hjemme i Rungsted. Så da jeg fik muligheden for at blive en del af Bulldogs, tog det mig ikke lang tid, før jeg var overbevist om, at det var i Odense, at jeg skulle fortsætte min karriere.

– Jeg har hørt gode ting om Bulldogs, både om spillere, trænere og alt udenom. Jeg glæder mig til at blive en del af holdet og være med til det projekt, som igen skal føre Bulldogs tilbage til toppen af dansk ishockey. Jeg føler også, at det vil gavne min egen udvikling som spiller. Bulldogs er et meget ungt hold med masser af potentiale. Jeg kender flere af spillerne, så det bliver fedt at komme i gang, siger Oliver True til Odense Bulldogs hjemmeside.






1 Trackback / Pingback

  1. Krag skifter til Frederikshavn - Champagnebugten

Kommentarerne er lukkede.