TV-kampen byder på mål




Jusso Pulli Rungsted Seier Capital

Fredag aften og tre tre-årige kontraktforlængelser på tre dage. Der i den grad lagt op til et fredagsbrag, når Rungsted Seier Capital tager imod SønderjyskE i fredagens TV-kamp.

Mens manglende kontinuitet nok bedst kendetegner Rungsteds præstationer på isen på det seneste, så er SønderjyskE kravlet solidt op i top4, hvor de nu kæmper med Herning Blue Fox om andenpladsen.

SønderjyskE er også bookmakernes favorit til kampen, selvom det er Rungsted, der har hjemmebanen. Favoritværdigheden til gæsterne skyldes den aktuelle formkurve, samt de indbyrdes resultater i denne sæson.

Her har opgørene været målrige, desværre med tre ud af fem mulige sejre til SønderjyskE. Værd at bemærke er, at Rungsteds sejre er kommet på sønderjysk is i begge tilfælde.

Et andet kendetegn for de indbyrdes opgør i denne sæson har været mål – og mange af dem. Blot en gang er kampen endt under 5,5 mål – og der var chancerne til mere. Vi tror derfor også på mål i aftenens tv-kamp. Derfor er dagens ishockeyodds:

Over 5,5 mål i kampen til odds 1.76 hos Nordicbet.