Ung guldback indstiller karrieren




Bertram Jelert stopper

Med næsten 200 kampe og fem sæsoner for Rungsted Seier Capital på CV’et lægger Bertram Jelert i en alder af 21 år skøjterne på hylden. Det bekræfter den unge guldvinder overfor Champagnebugten.

Jelert er dermed den tredje spiller fra Rungsteds nykårede mesterhold, der indstiller karrieren, da også Nikolai Gade og Cristopher Nihlstorp offentliggjorde deres karrierestop efter finalen.

LÆS MERE: Rungsted-dominans på allstarholdet

Bertram Jelert fik sin debut for Rungsted Seier Capital i 2016 og har dermed været med til at vinde både to danske mesterskaber, to pokaltitler og en bronzemedalje, samt været med i Continental Cup og Champions Hockey League for Rungsted Seier Capital.



Fremover vil Bertram Jelert fokusere på studierne, han håber at blive optaget op CBS til sommer.

Herfra skal der lyde et stort tak til Bertram Jelert for de mange år i Rungsted-trøjen og de bedste ønsker for fremtiden.

LÆS MERE: Guldoverblik: Se hvad der bliver skrevet om mesterskabet