Vi er nået til den del af sæsonen, hvor interessen for sporten er størst. Desværre er der endnu engang elementer udenfor isen, der trækker overskrifter og fylder i medierne. Vi taler selvfølgelig om de økonomiske problemer hos Odense Bulldogs – den fjerde klub i denne sæson der er tæt på at knække halsen rent økonomisk. Torsdag udtalte DIU-direktør Ulrik Larsen, at man overvejer regelændringer med henblik på at reducere de økonomiske problemer i ligaen.
Vi skal tilbage til 2008-2009 for at finde en sæson, hvor så mange klubber var i så alvorligt økonomisk uføre, hvor det resulterede i betalingsstandsninger og konkurs. Så slemt ser det heldigvis ikke ud til at ende denne sæson, men det ændrer ikke på, at der konstant er en økonomisk bombe under Metal Ligaens fundament, der til en hver tid kan hive point, struktur og penge hos andre klubber med ned i dybet. Med andre ord, så skal der handling til – og markant mere end vi kender det i form af det nuværende licensudvalg.
Vores bud
Men hvad skal der så til? Det er nemt at sidde på sidelinjen og råbe op om økonomisk ansvarlighed blandt klubberne. Det og licensudvalget i sin nuværende form har dog vist sig, at det langt fra er løsningen, der kan sikre økonomisk stabilitet i hele Metal Ligaen. Vi kommer her med nogle bud på, hvad løsningen kan være:
Løbende opfølgning
Skeletterne vælter som regel ud af skabet omkring nytår og frem, hvor klubberne derefter skal ud med hatten i håb om, at de manglende midler kan samles ind. Det ender tit der, hvor det er halve eller hele millioner, der skal samles ind, hvis redningen skal lykkes. De fleste klubbers regnskabsår begynder den 1. maj, så vi er her mere end halvvejs igennem regnskabsåret, før man erkender, at situationen er så uholdbar, at der skal markant handling til.
Der bør derfor være krav om budgetopfølgning langt tidligere i processen. Måske allerede i oktober og december, så vi ikke ender med, at disse skeletter først vælter ud af skabet lige op til slutspillet, hvor konsekvenserne kan få store sportslige og økonomiske konsekvenser for de resterende hold.
Transferbegrænsning
Løbende udskiftninger i trupperne ses løbende hos hovedparten af Metal Ligaens klubber – også dem der i denne sæson har haft ondt i økonomien. Det bør der simpelthen sættes en stopper for. Det er lidt konceptet om tæring efter næring. Men i bund og grund handler det om at beskytte ligaen ved at beskytte klubberne fra sig selv.
For at kunne indføre denne restriktion, kræver det, at der er en øget kontrol af klubbernes økonomi, hvilket sender os tilbage til den førnævnte løbende budgetopfølgning.
Budgetkrav
Et yderligere krav kan være et krav om, at klubberne skal budgettere med et overskud på x-antal kr. Dette er dog et ret skrapt krav, idet det vil begrænse klubbernes laden og gøren. Grunden til at dette bringes på banen er dog, at det kan være med til at skærme klubberne mod mindre svingninger, uforudsete udgifter og manglende indtægter.
Klubbernes økonomiske grundlagt er langt fra ens, så dette krav kan sættes individuelt ud fra klubbernes tidligere regnskaber. Hertil kan tilføjes et krav om dokumenterede indtægter og budgetkorrigering, hvis hensigtserklæringer og tilsigelser ikke er realiseret efter en given periode.
Ny gentlemanaftale
Da udlændingeloftet er fjernet fra regelbogen, kan dette forslag dog ikke håndhæves med hverken sportslige eller økonomiske sanktioner.
Med baggrund i sidste sæsons regnskab og den kommende sæsons budget, kan der indføres en gentlemanaftale om, at klubber, der kom ud af den seneste sæson med et underskud, i første omgang kun må skrive med seks eller syv udenlandske spillere, ind til den første budgetopfølgning har vist, at klubben er på rette spor med budgettet, samt at der er hul i budgettet til en forstærkning eller to.
Som med den nuværende gentlemanaftale omkring maksimalt at have otte udenlandske spillere på holdet, så vil dette forslag kræve en tilsvarende accept af disse restriktioner blandt de økonomisk dårligt stillede hold.
Lønloft for spillere
Idet en gentlemanaftale om et frivilligt individuelt reduceret udlændingeloft vil være svært at få igennem og overholde, er der en mulighed, som man kender fra NHL; nemlig et lønloft for hvad de enkelte spillere må tjene.
I en dansk udgave vil det betyde, at klubber med dårlig økonomi ikke kan indgå kontrakter med spillere, hvis dennes lønsum overgår x-antal kr. Det loft kan for eksempel være 4-500.000 kr.
Reglen om egenkapital droppes
Her efterhånden mange år efter at reglen om, at klubbens egenkapital skulle svare til 25 procent af deres lønloft, køres der stadig med en fiktiv egenkapital, da langt fra alle klubber i den periode har formået at oparbejde en egenkapital. Der er dermed ikke noget statistisk belæg for at fortsætte med denne regel.
Ændring af fordelingsnøglen
Ligasponsorat og TV-aftale – to ting som giver klubberne og DIU et fast årligt beløb i kassen. Ud fra de tal som vi har fået oplyst, så er fordelingen dog sådan, at DIU andel udgør over 50 procent. En ændring af den fordeling kan være med til at styrke klubberne, der trods alt udgør kernen i produktet.
En del af dette beløb kan gøres betinget, således at økonomisk ansvarlighed belønnes rent økonomisk og giver klubberne et stærkt incitament for at opføre sig økonomisk ansvarligt. Hurdlen i dette forslag er dog, at den vil kræve organisatoriske ændringer i DIU for at skabe økonomisk råderum dertil.