Dansk forstærkning på vej?




Rungsted Ishockey

Efterspørgslen på danske spillere er høj i denne sæson. Ønsket om en større bredde på holdet kan meget vel blive opfyldt med et comeback til en Rungsted-dreng i form af Oliver True.

Oliver True så i første omgang ud til at skulle tage hul på sin anden sæson hos Ottawa 67’s, men den canadiske hovedstadsklub blev i begyndelsen af september skiftet ud med USHL-klubben Youngstown Phantoms.

LÆS MERE: Plain: En debut jeg ikke havde turde håbe på

Det amerikanske eventyr blev i denne omgang kortvarigt for den 18-årige højre wing, der ikke fik en plads på Phantoms-rosteren, da camp-rosteren skulle skæres ned til den endelige trup.

True kan derfor meget vel være på vej tilbage i Rungsted-trøjen. Ifølge Champagnebugtens oplysninger skal True træne med i mandagens Rungsted-træning. Med mindre der ligger et nyt udenlandseventyr og venter for den danske U20-landsholdsspiller, kan det derfor meget vel ligne et perfekt match, at True atter trækker i Rungsted-trøjen.