Holdintroduktion – Sheffield Steelers




Nummer to i vores Continental Cup-optakt er lørdagens modstander, engelske Sheffield Steelers.

Klubben
Sheffield Steelers er en af de store klubber i UK. Det er blevet til ni mesterskaber, siden klubben blev etableret i 1991. Sheffields Steelers hjemmebane har plads til 9.000 tilskuere, og de vil nok mene, at det er nogle provinsielle forhold, de kommer til at møde i Rungsted. Overraskelse var i hvert fald stor, da fansene kun fik tilbudt ståpladser i forsalg, og klubben har måttet finde 40 siddepladser i tillæg til de 140 ståpladser, der er solgt i forsalg til de britiske fans.

Så der bliver masser af muligheder for at bytte hockey memorabilia med de glade englændere i den fanzone, der etableres i Hørsholm Hallen.

Kvalifikation
Da EIHL klassificeres lavere end Metal Ligaen, så kræver det et mesterskab for at deltage i Continental Cup. EIHL har ikke en plads i Champions League (når Nottingham Panthers deltager i år, så skyldes det, at de vandt Continental Cup sidste år, dette giver nemlig automatisk adgang til Champions League).

Liga status
Sheffield Steelers indtager pt andenpladsen i ligaen, hvor Nottingham Panthers har førstepladsen. Men det er tæt i toppen af den EIHL, så Sheffield, der har spillet lidt flere kampe end konkurrenterne, kan både komme hjem til en placering som nummer fem, hvis Coventry, Manchester og Belfast vinder deres kampe i den kommende uge.

Selvom EIHL rangerer lavere end Metal Ligaen, som har ligaen udviklet sig pænt i de seneste sæsoner, et bevis på dette er, at Nottingham Partners i modsætning til Esbjerg, spillede sig videre fra CHL-gruppespillet, ved blandt andet at slå SC Bern (ligger på førstepladsen i NLA) og TPS (ligger på tredjepladsen i Liiga). Så der er ingen tvivl om, at de bedste britiske hold i dag holder et højt niveau.

Fife Flyers som Herlev Eagles spillede lige op med i to tætte træningskampe ligger pt. nummer otte ud af 12 hold.

LÆS MERE: Continental Cup-optakt: HK Kurbads

Tidligere Metal Liga-spillere
Sheffield Steelers topscorer er John Armstrong, der for et par sæsoner siden spillede i Odense Bulldogs en enkelt sæson. Her lavede Armstrong 53 points i 38 kampe. Sidste sæson lavede han 51 points i 56 kampe for Steelers.

Den anden spiller, der har spillet i den danske liga, er målmanden Ervins Mustukovs, der har spillet tre sæsoner i Danmark (Odense, Esbjerg og Aalborg).  Den lettiske landsholdskeeper havde i alle tre sæsoner en redningsprocent over 92%, så det er en stærk sidste skanse, som Sheffield Steelers har.

Andre spillere som du måske kender:
Den mest meriterede spiller i truppen er den 34-årige svensker Andreas Jämtin, der har to gange VM-guld og to svenske mesterskaber, samt spillet 543 SHL-kampe.

Truppen tæller også Tim Wallace, der har spillet 101 NHL-kampe fordelt på fire forskellige klubber, hvor han primært havde rollen som ”grinder” i tredje/fjerde kæderne med en lav pointhøst til følge. Wallace har også spillet tre sæsoner i SHL, hvor han lavede 38 points for Örebro i 13/14, så han kan også score et par kasser.

Sheffield Steelers trup tæller hele 16 udlændinge, så de ishockey-interesserede vil nok kende nogle spillere på deres holdkort. Et holdkort der tæller følgende liga-erfaring. 133 kampe i NHL, 2579 kampe i AHL, 104 kampe ved VM, 967 kampe i SHL, 1256 kampe i Allsvenskan, 334 kampe i Liiga, 77 kampe i KHL, samt 157 kampe i DEL.

Så det er ikke erfaring fra de store ligaer, som Sheffield Steelers mangler. Alligevel er det to britiske spillere, der ligger lige efter John Armstrong på topscorerlisten, nemlig backen Ben O’Conner og forwarden Robert Dowd, hvilket tyder på, at spillerne ikke har været store profiler på deres respektive hold.