Det bliver en optakt/ishockeyodds kombi i dag, hvor Rungsted Seier Capital spiller allerede kl. 15.00 i Herning.
Dermed fortsætter det tætte kampprogram, når Rungsted Seier Capital går på isen til deres sjette kamp på 12 dage, så julefreden har på ingen måde sænket sig over de danske mestre endnu. Faktisk har Rungsted Seier Capital det hårdeste decemberprogram af alle Metal Liga-klubber.
Fint spil, men ingen point
Fredagens TV-kamp mod Aalborg Pirates så i store perioder Rungsted Seier Capital levere fint spil og byde topholdet op til dans. Dog uden at det kastede noget af sig.
De personlige fejl og individuelle dårlige beslutninger kostede simpelthen for meget og var stærkt medvirkende til, at det var Aalborg, der løb med sejren.
Uanset om det er klodsede pucktab som bagerste mand på vej frem, eller om det er dårlige beslutninger i forhold til at lægge en pasning ind foran eget mål, uden man har overblik over med- og modspillere, så er det disse fejl, der skal elimineres.
LÆS MERE: Big data efter 26 runder – Se hvem der topper og hvem der flopper
Ræven er begyndt at bide fra sig
Selvom de har haft deres kvaler hjemme mod topholdene, så er der kommet væsentligt mere bid i de midtjyske ræve, end der var, sidst de danske mestre slog vejen forbi Herning.
Der venter uden tvivl et Herning-hold, der har indstillet sig på, at de skal have fuld valuta mod et såret Rungsted-hold. Med andre ord, der venter endnu en svær opgave, hvor både bredden og evnen til at undgå de fatale personlige fejl testes.
LÆS MERE: Ishockeyodds – Mid-season update – Se hvor stor overskuddet er
Bookmakerne forventer mål
Ser vi på oddsene på kampen, så forventer bookmakerne mange mål i Herning i dag. Over 5,5 er helt nede på 1.55, selvom det ikke er blevet til flere end fem mål i de seneste fire indbyrdes opgør. Her er der faktisk scoret præcis fem mål i samtlige kampe.
Mens Rungsted har kørt på for fulde knald her i december, så går Herning ind til kampen med en kamppause på fem dage. Der venter derfor et ganske udhvilet Herning-hold, der meget vel kan stille med fire fulde kæder.
Dagens ishockeyodds
Vi er, forudsætningerne taget i betragtning, desværre atter ude i et spil mod de danske mestre. De mange skader, VM-udtagelser og det tætte kampprogram koster i disse dage.
Dagens ishockeyodds er derfor:
Herning scorer over 3,5 mål til odds 2.15 hos Unibet