
De rød-hvide landsholdstrøjer kommer i den kommende landsholdspause til at bugne af Rungsted-spillere.
På U18-landsholdet, der skal en tur til Letland, trækker William Nistrup, Bertram Jelert og Gustav Green i trøjen, når de unge danske løver møder Letland, Norge og Østrig.
LÆS MERE: Stort interview med Rasmus T. Andersson – Derfor valgte jeg Rungsted
A-landsholdet, der spiller i Danmark, har ingen nuværende Rungsted-spillere på holdlisten. Til gengæld er der et væld af spillere på holdet med fortid i Rungsted. Foruden Jonas Røndbjerg er både Nicholas B. Jensen, Nicolai Weichel og Morten Poulsen med, når Danmark møder Frankrig, Østrig og Letland.
Her undrer vi os dog endnu engang over, at Morten Jensen ikke har fået chancen. Det er åbenbart ikke nok at være ligaens mest scorende danske back, samt have en pæn plus/minusstatistik.