Nikolaj Krag Christensen er tilbage i Rungsted-trøjen, hvor St. Louis Blues-prospectet spiller resten af sæsonen.
Forlængelsen med U20 VM-spilleren blev offentliggjort under tirsdagens TV-kamp mod Frederikshavn, hvor Rungsted Seier Capital-direktør Thomas Friberg offentliggjorde forlængelsen, samt at man forventer at offentliggøre endnu en forward inden Final 4.
Den oprindelige aftale mellem Rungsted Seier Capital og Nikolaj Krag Christensen løb frem til U20 VM, da Nikolaj Krag Christensen vendte hjem til Danmark efter et knap så vellykket ophold i Finland. Her blev det i første omgang til fire point i de otte kampe, som Krag Christensen nåede i Rungsted-trøjen, inden turen gik over Atlanten til U20 VM.
LÆS MERE: Big Data analyse – se status efter 35 kampe
Comebacket lader dog vente lidt på sig, da Nikolaj Krag Christensen stadig er mærket af den hjernerystelse, som han pådrog sig i Danmarks kamp mod Slovakiet.
Vi ønsker Nikolaj Krag Christensen velkommen tilbage i trøjen!