Ny førstekæde afprøves i sidste træningskamp




Vi er nået til en mindre milepæl for sæsonen – nemlig den sidste træningskamp. Det er dermed sidste chance for eksperimenter og justeringer, inden der er point på højkant, når det i aften gælder træningskampen i Rødovre.

LÆS MERE: Transfers – Her endte de

Ny førstekæde
Sæsonens sidste træningskamp byder på en – sådan næsten da, ny førstekæde. Nikolaj Rosenthal ser ud til at være rykket op i førstekæden i stedet for Nikolaj Krag Christensen. Det bliver spændende at se, hvordan byttet mellem de danske spillere på venstre wingen kommer til at vise sig på spillet.
Der er endnu en lille ændring på holdkortet, idet Oliver Plain erstatter en skadet Jon Lee-Olsen på målmandsposten. Vi forventer derfor, at Thomas Lillie tager pladsen i målet i aften.

Udvikling og fremgang
Det er dermed nærliggende at lave en lille delanalyse over træningskampene, hvor det med aftenens kamp mod Rødovre bliver til syv i alt. De første seks kampe har nærmest været opdelt i ”truppen ikke klar” og i ”fuld trup giver sejre”, hvis man skal dele det op i et sort/hvidt-billede.
Det har her været tydeligt at se truppens styrke, når den er fuldtallig – kontra når den er ramt. Det ligner et stærkt topniveau, men derimod er man også sårbare, hvis/når der kommer skader.

LÆS MERE: TC: Det bliver spændende at se, hvordan hovedet reagerer

Kamp 1 vs. kamp 7
Ser vi mere konkret på aftenens kamp mod Rødovre, så er det nærliggende at sammenligne den med den første træningskamp, der kastede en 5-2 sejr af sig til Rødovre. Sæsonens sidste træningskamp kan derfor meget vel give et godt indblik i, hvordan holdet har flyttet sig, siden den første træningskamp for en lille måneds tid siden.