Optakt: Forspringet skal øges




Rungsted Ishockey Tim Daly

Forspringet i toppen kan blive forøget, hvis Rungsted Seier Capital i aften tager tre point i Esbjerg, men det kræver en sejr i noget anderledes rammer.

Kampen spilles som bekendt i esbjergensernes træningshal, der i denne sæson udgør hjemmebanen i forbindelse med opførelsen af en ny hal. Hvis nogen husker den gamle hal i Vojens, så minder rammerne om det. Blot med mindre plads, dårligere faciliteter og utroligt dårligt lys.

LÆS MERE: Se Rosenthals frække scoring mod Rødovre

Ny stime
Nederlaget til Aalborg blev på fornemmeste vis revancheret, da Rungsted Seier Capital vandt slaget om Sjælland. Nu gælder det om at sætte gang i en ny stime ved at vinde i Esbjerg. Ifølge vores oplysninger er det kun de to langtidsskadede spillere, Mikael T. Christensen og Jon Lee Olsen, der er ude, så der stillet sådan set med fuld trup i aften.

LÆS MERE: Hvor skal Final 4 spilles?

Kutter på slingrekurs
Rungsted Seier Capital har i de senere sæsoner haft et godt tag på Esbjerg og vandt også 4-2 i sæsonens første møde. Mens Rungsteds udfordringer i denne sæson primært har været i forhold til antallet af mål imod, så har Esbjerg haft problemer i begge ender. Nogen kan mene, at Esbjerg er ved at komme i gang, men ser vi på de sidste otte kampe – siden mødet med Rungsted, har Esbjerg fået tre sejre i ordinær spilletid, to i overtid, samt tabt tre. Sejrene i ordinær spilletid dækker over to sejre over Odense og en over Rødovre. De to i overtid er kommet mod SønderjyskE og Rødovre. Esbjerg har dog haft det svært mod topholdene, idet man har tabt to gange til Aalborg og en gang til Frederikshavn. Fortsætter esbjergenserne denne krise mod topholdene? Det håber vi.

LÆS MERE: Big data – følg analysen kamp for kamp

Live fra havnen
Vi er selvfølgelig på plads til kampen i Esbjerg så husk, at du kan følge kampen via Twitter-feedet på forsiden eller ved at følge vores Twitter-profil.