
Rungsted Seier Capital har længe været klar til deltagelsen i Final 4 i ishockey. Nu er der også kommet navn på modstanderen i pokalsemifinalen. Her skal Rungsted Seier Capital op imod Aalborg Pirates.
Ovenpå tv-kampen mellem Herlev Eagles og Esbjerg Energy var det tid til aftenens højdepunkt i tv-kampen – nemlig lodtrækningen til Final4. Her endte semifinalerne med at blive Rungsted Seier Capital – Aalborg Pirates og SønderjyskE-Frederikshavn White Hawks.
LÆS MERE: Rungsted vandt tæt kamp
Værtskabet afgøres fredag
Hvor Final4 skal spilles, bliver afgjort fredag. Som udgangspunkt er både Rungsted, Aalborg og SønderjyskE i spil til at lægge is til den anden udgave af Final4.