Sæsonoptakt: 1. division




En af hjørnestenene til et succesfuldt elitehold er, at ungdomsafdelingen kan skabe og udvikle talenter, der løbende kan gå ind i elitetruppen. Hvilket er sket succesfuldt i masser af tilfælde, men RIK har, efter eliteholdet blev etableret, levet en svær tilværelse. Dårlige omklædningsfaciliteter og sene træningstider har gjort det svært for klubben at få talenterne til at blive i RIK, samt gjort det direkte umuligt at tiltrække spillere fra andre klubber.

Inden sæsonstart sidste år betød det, at alle U-landsholdspillere, med undtagelse af Bertram Jelert og William Nistrup, der begge fik elitekontrakter, skiftede til andre klubber. Desuden skiftede flere etablerede 1. divisionsspillere til Copenhagen Lions nystartede 1. divisionshold. Dette betød, at RIK ikke var i stand til at stille med et selvstændigt 1. divisionshold og derfor spillede de få spillere, der var tilbage, på et kombineret hold med Herlev.

Der har derfor været et meget større niveauforskel mellem eliteholdet og 1. divisionsholdet end for eksempel Rødovre og Herning har, hvilket gør det svært at for eliteholdet, i forhold til løbende at kunne hente spillere op på holdet, når der kommer skader – simpelthen fordi spillere fra 1. divisionsholdet var for dårlige.

LÆS MERE: Fansponsorat – Få dit navn på trøjen!

Den kommende sæson bliver starten på en ny æra for 1. divisionsspillerne i RIK. Med åbningen af den nye træningshal kommer der bedre træningstider, og holdet har også fået deres eget faste omklædningsrum.

 

Velkendte ansigter
I år bliver det Søren True, Carsten Hecht og Thomas Weichel, der skal stå i spidsen for holdet, mens der på isen er comeback til Thomas ”Dumle” Meilvang, Christian Gade, Frederik Fricke og seks spillere, der er kommet retur fra Gentofte (flere kom retur i løbet af sidste sæson). Så der blæser nye vinde i omklædningsrummet.

Håbet er, at RIK med to haller i løbet af nogle år kan blive lige som dygtige talentudviklere som Herning og Rødovre. Grunden er i hvert fald lagt med et stærkt trænerteam, gode træningstider og eget omklædningsrum.

LÆS MERE: True får NHL-kontrakt

Vi siger tillykke til det ishockeyhold i klubben, der på den korte bane, har vundet mest med åbningen af den nye træningshal. På den lange bane til det helt sikkert betyde endnu flere RIK-talenter på Rungsted Seier Capitals Metal Liga-hold.

Træningshallen er klar i uge 38.