Tilladelserne er på plads – alle mand ventes klar




Så er der godt nyt på spillerfronten. Alle mand forventes klar til torsdagens træningskamp mod svenske Kristianstad.

De ventede arbejdstilladelser til Charlie Sarault, Tim Daly og Tyler Fiddler skulle efter vores oplysninger være kommet i hus, så de tre canadiere nu er spilleklar for Rungsted Seier Capital og er med i torsdagens træningskamp.

LÆS MERE: Det viste Odense-kampen os

Green er tilbage
Det bliver med den fulde trup, at Rungsted Seier Capital stiller til kamp torsdag. Foruden den canadiske trio skulle også Gustav Green være tilbage på holdkortet.

Dermed skulle samtlige danske og udenlandske spillere være kampklar, så Flemming Green nu råder over samtlige af de spillere, der må forventes at indlede sæsonen.

LÆS MERE: Sæsonoptakt – 1. division

Får vi den nye førstekæde at se?
Med de tre canadiere kampklar kan vi meget vel få første glimt af  det, som kan blive den nye førstekæde torsdag. Her forventer vi, at Sarault, Fiddler og Daly sættes sammen med Nikolaj Krag Christensen og Morten Jensen i det, der må blive førstekæden.