Det viste Herning-kampen os




2-0 sejren over Herning understregede atter, at Rungsted Seier Capital ikke lader sig ryste i toppen af Metal Ligaen, men kampen viste os faktisk et par spændende ting…

Rungsted er ikke blot offensive
I de første mange kampe har det især været offensiven, der har trukket sejrene hjem. Det er det ikke længere. I de sidste fire kampe har Rungsted Seier Capital kun indkasseret fire mål imod – herunder to shutouts til Thomas Lillie.
Rungsted er nu det hold i Metal Ligaen, der har indkasseret næst færrest scoringer imod. Med 39 mål imod i 17 kampe er det kun den lyseblå bus fra Sønderjylland, der har indkasseret færre mål. Her er der gået 35 mål ind i 16 kampe, så det kan faktisk nå at ændre sig.

LÆS MERE: TC: Håber at være klar til slutspillet

Giv os et powerplay, vil I ikke nok?
Det går snart lige så hurtigt, som da Mike Tyson stormede frem på boksescenen i 1980’erne. Endnu engang lynede Rungsted Seier Capitals powerplay i kampens første forsøg.
Powerplayscoringen mod Herning var faktisk ottende gang i denne sæson, at Rungsted Seier Capital scorede på det første powerplayforsøg i kampen. Vi snakker en effektivitet på hele 47% af kampenes første powerplay!

LÆS MERE: Persson forlænger også

Seks ud af 10
Seks af spillerne på Metal Ligaens top 10-liste er at finde i Rungsted Seier Capital-trøjen. Charlie Sarault (2), Mattias Persson (3), Tyler Fiddler (6), Tim Daly (8), Marcus Olsson (9) og Robin Bergman (10) er alle at finde på topscorerlistens top 10.
Tim Daly er Metal Ligaens mest scorende back med 20 point i 17 kampe. Ligaens mest scorende danske back, Morten Jensen, er også at finde i Rungsted-trøjen. Den unge danske back har lavet 13 point i 17 kampe.

Charlie Sarault har i den grad bidt sig fast i toppen af topscorerlisten. Det store spørgsmål er vel i bund og grund, om Sarault ender med at vippe Thomas Spelling væk fra førstepladsen med en stabil og vedvarende produktion resten af sæsonen.