Der er i den grad sommerfugle i maven forud for aftenens kamp i Vojens, hvor det i bedste fald kan ende med en guldfest.
Det kræver dog en sejr over de sønderjyske værter, der i den grad har ryggen mod muren.
Holder Rungsted Seier Capital det spil fra især kamp to og tre, ja, så bør muligheden i den grad være til stede for, at Rungsted Seier Capital kan tage hjem fra hallen i Vojens med guldhjelmene solidt plantet på hovedet.
Nøglefaktorerne
Skal Rungsted Seier Capital slå guldet hjem allerede i den første matchbold, kræver det selvfølgelig en sejr. Men hvad vil være nøglen til at vinde den største kamp i 17 år?
1 – Målmandsduellen
I kvartfinalen var der stor fokus på Herlevs Emil Jidskog. I semifinalen var det ”Metal Ligaens bedste målmand” Tadeas Galansky fra Frederikshavn og nu i finalen er det så ”Metal Ligaens bedste målmand” Patrick Galbraith, som Thomas Lillie står overfor i den direkte målmandsduel.
Her er det efter de tre første kampe Thomas Lillie, der fører den interne duel. Faktisk ligger Lillie med en redningsprocent på hele 92.19 og en GAA på 1.42 efter de tre første finalekampe.
På den anden side, ja, der står Patrick Galbraith med redningsprocent på 90.24 og en GAA på 2.29.
Set over hele slutspillet er Thomas Lillies form og statistikker kun gået en vej – og det er op. Faktisk er Lillies redningsprocent hele syv procent bedre i finalen, end den var det i kvartfinaleserien.
LÆS MERE: FÅ DIT NAVN PÅ EN RUNGSTED-TRØJE
2 – Disciplinen
Det var tydeligt at se i kamp tre, at SønderjyskE ønskede et mere fysisk indtryk – gerne hvor Rungsted-spillerne hoppede med på bølgen. Det skete dog ikke.
Til gengæld kunne man se SønderjyskE-spillernes frustrationer derover vokse, som kampen skred frem. Gad vide om det fortsatte på vejen hjem?
Det gæler derfor om at holde hovedet lige så koldt fredag aften. Gør Erik Hjalmarssons tropper det, ja, så kan det blive guld værd.
LÆS MERE: ER HOLTEN MØLLER OG MARINACCIO MED?
3 – Det første mål
Kampens første scoring kan få stor betydning for det videre forløb. Får Rungsted det, ja, så tvinger det SønderjyskE frem i et forsøg på en udligning.
Med Rungsted-føringer i kamp to og tre er det derfor fristende at tro, at guldet vil være noget nærmere, hvis Rungsted scorer kampens første mål.
LÆS MERE: ROSENTHAL OG SARAULT JAGTER SLUTSPILSREKORDERNE