Rungsted henter dansk forstærkning




Rungsted Ishockey

Rungsted Seier Capital har gennem de seneste sæsoner været en af de klubber, hvis ikke den klub, der har været bedst til at hente danske forstærkninger til truppen i løbet af sæsonen. Den trend fortsætter i denne sæson, hvor man nu har hentet Frederik Høeg.

Den 21-årige forward nåede at lave otte point i 22 kampe for Hvidovre Fighters i denne sæson, inden klubben måtte trække stikket.

LÆS MERE: Daly og Rungsted sænkede piraterne

Hurtig handling
Tilgangen af Frederik Høeg kommer nærmest øjeblikkeligt ovenpå Rasmus Anderssons skade og Hvidovres konkurs. Høeg er ligesom Andersson også højreskydende, samt kan spille både center og wing.

Truppen bliver dermed minimalt belastet i den kommende måneds tid, hvor der også er udsigt til, at man må undvære Oscar Schulze og Gustav Green i forbindelse med U20 VM.

Kastet for hundene
Frederik Høeg får allerede debut for Rungsted Seier Capital i aften, når det er top mod bund i Odense. Aftalen med Frederik Høeg løber sæsonen ud.