Charlie Sarault kom i løbet af sommeren til Rungsted, hvor den 26-årige blev hentet med henblik på at udfylde hullet efter Morten Green i førstekæden. Sarault har allerede vist sine playmakerevner i træningskampene og sæsonpremieren mod Hvidovre. Selv ser Sarault sig ikke som en ny Morten Green, men det ændrer ikke på, at Sarault ønsker at sætte sit mærke på ishockeyen i Rungsted og Metal Ligaen.
– Jeg er glad for, at klubberne har så høje tanker mig – og jeg ser frem til at påtage mig sådan en rolle, men jeg vil ikke lægge for stort et forventningspres på mig selv og mit spil. Forhåbentlig er det den bedste måde, hvor jeg kan hjælpe holdet frem til succes. Jeg forsøger ikke at tage nogens plads, og jeg er helt sikker på, at Morten Green efterlod en masse minder i Rungsted og har en særlig plads i hjertet hos fansene. Jeg forsøger blot at sætte mit efterlade mit eget mærke på den mest positive måde, siger Charlie Sarault.
Konkurrencegenet er stærkt hos Rungsteds nye canadiske center, der ser sig selv som en spiller, der er en aktiv del af samtlige af spillets facetter.
– Jeg ser gerne mig selv som en meget konkurrencedygtig spiller. Jeg hader at tabe. Jeg er en tovejs forward, der arbejder lige så hårdt i den defensive zone, som jeg har gjort det i den offensive. Jeg kan godt lide at spille alle de forskellige situationer i kampen. Uanset om det er undertal eller powerplay, lægger jeg stor stolthed i begge. Jeg er før blevet overvejet som en playmaker, der skal styre spillet i overtalssituationer. Men mest af alt, så vil jeg vinde.
LÆS MERE: Rungsted åbnede med storsejr og førsteplads
Gode referencer
Det virkede ellers oplagt, at Charlie Sarault skulle fortsætte i Tyskland, men tilbuddet fra Rungsted lokkede alligevel den store Montreal Canadiens-fan til Nordsjælland.
– Da det var tid til at skrive en ny kontrakt, havde min agent ikke andet end gode ting at sige om Rungsted. Han fortalte mig, at det er en dejlig by tæt på København i et sikkert land, hvilket er tingene, som man ser på som udlænding. Jeg lavede selv lidt research på Google og efter at have set et par billeder fra arenaen, var jeg solgt, fortæller Charlie Sarault og fortsætter:
– Jeg talte med Branden Gracel om ligaen, da han selv havde foretaget det samme skifte som mig fra ESVK i DEL2 til Danmark. Branden fortalte mig, at det var en god liga med en stærk konkurrence og med mange dygtige spillere. Han fortalte, at det var en god oplevelse for ham. Efter at have hørt en anden canadier sige det, tænkte jeg, at jeg også ville prøve det. Siden da har et par af mine venner fra Ottawa faktisk også skrevet kontrakter med klubber i den danske liga.
LÆS MERE: RSC og RIK viser sammenhold med nyt initiativ
Montreal-fanen fra Ontario
Den canadiske delstat er hjemsted for både Ottawa Senators og selvfølgelig også Toronto Maple Leafs. Alligevel var det Montreal Canadiens, der fangede Saraults ishockeyhjerte i en tidlig alder.
– Min far har altid været involveret i ishockey og altid haft en stor passion for sporten. Jeg tror, at det smittede af på mig ret tidligt. Lige siden jeg kan huske det, har min far og jeg altid skulle sidde og se Montreal Canadiens spille hver tirsdag aften. Min mor og min søster tog der til dans, og jeg vidste, at tirsdag aften var reserveret til ishockey med min far. Det var min ynglingsaften, fortæller Charlie Sarault, der som barndomshjemmets stue på en helt anden position, end den han spiller i dag.
– Mellem perioderne tog jeg målmandsskinner på, og min far skød med tennisbolde, mens jeg forestillede mig, at jeg var Montreal Canadiens’ målmand, der lavede alle redningerne. Jeg tror, at det var meget nemt at se, hvor meget jeg elskede sporten, så mine forældre gav mig enhver mulighed for at få succes indenfor den. Også det at bo i Canada gør en stor forskel, sporten er nærmest som en religion, lidt ligesom fodbold er det for europæere.
LÆS MERE: Liveopdateringerne udbygges til (næsten) hele ligaen
Fisher, Lemieux og det magiske nummer
Charlie Sarault spiller i dag med nummer 57 på ryggen – og har gjort det igennem længere tid. Oprindeligt var det nummer 12, der sad på ryggen af den nu 26-årige Rungsted-spiller. Bag valget af nummer 57 ligger der både en stor beundring og respekt for barndomshelten og en af ishockeysportens allerstørste.
– Selvom jeg plejede at se Montreal spille, da jeg voksede op, var min min ynglingsspiller altid Mike Fisher. Det er derfra, at kærligheden til nummer 12 stammer. Jeg elskede, hvor hårdt han arbejdede, og hvor ærlig han var i begge ender af spillet. Han virkede som en god holdspiller, der ikke tog nogle genveje.
Da nummer 12 ikke var ledigt, skulle der findes to tal, der til sammen gav 12. Her kunne nummer 66 virke som det oplagte valg, men det nummer tilhører en – og kun en, hvis man spørger Charlie Sarault. Derfor blev det til nummer 57.
– Jeg valgte oprindeligt det nummer, da jeg plejede at spille med nummer 12, men det nummer var taget af en kaptajn på mit hold, så jeg var nødt til at vælge noget andet. Jeg ville have et nummer, der til sammen gav nummer 12 – og da nummer 66 i min optik er udelukket, da det tilhører Mario Lemieux, var mit næste valg 5+7=12, så derfra stammer mit valg af nummer 57, fortæller Charlie Sarault.