Trupstatus – Silly Season #3




De sidste brikker på næste sæsons danske spillere lægges i disse dage. Siden vores sidste skriv har Sebastian Feuk valgt at indstille karrieren, og ledelsen har åbenbart mere tillid til Thomas Lillie i målet, end man havde til Feuk.

Hvor Feuk hvert år har måttet kæmpe mod en importmålmand, så bliver Lillie en klar førstekeeper, idet ledelsen har valgt at skrive kontrakt med Jon Lee-Olsen som den anden målmand.

Vi tror årsagen til dette skyldes, at Morten Green ikke kan erstattes af en dansk spiller, og derfor har man brug for en import mere i angrebet for ikke at tabe niveau.

LÆS MERE: Røndbjerg og co. er favoritter i Sverige

Vi har lavet en analyse af Thomas Lillie og Jon Lee-Olsen statistikker de to seneste sæsoner i forhold til Feuk/Lindskougs statistikker for at analysere, hvad det forventede impact af den nye målmandsduo bliver.

Inden sidste sæson forventede vi, at have en samlet redningsprocent på 91,4% (den endte på 90,8%) og en GAA på 2,42 (den endte på 2,63). Pt. kender vi ikke grundspilsstrukturen for næste år, men hvis vi forventer 45 kampe (fem runder), så tror vi at Lillie står de 40 kampe og Lee-Olsen de resterende fem kampe.

Baseret på de sidste to sæsoner vil dette give en redningsprocent på 90,7% og en GAA på 2,31.

Årsagen til at GAA er lavere skyldes, at Rungsted sidste år tillod flere skud mod mål per kamp end Frederikshavn, hvor Lillie stod sidste år. Selvom der kun er tale om cirka to skud per kamp, så betyder det noget for GAA. Havde Lillie stået i Rungsted med en redningsprocent på 91,1%, så ville hans GAA havde været 2,50.

Det var jo et gennemgående problem sidste år, at vi tillod for mange skud. Og vi vælger at tro, at Peter Johansson er i stand til at reducere skud på mål næste år fra 29 til 27, og dermed beholder vi Lillies forventede GAA på 2,31.

Når vi kender den endelige trup, så vil vi genoverveje forventningerne til den kommende sæson.

Vurderingen er altså, målmandsduoen kan holde samme statistik som Feuk /Lindskoug gjorde sidste sæson. Dette forudsætter dog, at Lillie står så mange kampe som muligt.

LÆS MERE: De første træningskampe er på plads

Backforstærkning på vej
På backsiden er der ikke de store ændringer siden sidste update. Vores efterretninger går på, at der en af de kommende dage bliver offentliggjort en kontrakt med Oscar Schultze, der dermed vender retur til barndomsklubben efter en sæson i Gentofte.

Schultze er tiltænkt en position som syvendeback. Derudover skulle der komme to importbacker. Dette betyder, at vi begynder sæsonen med kun syv backer.

Dansk forward på vej?
På angrebssiden går rygterne på endnu en dansker, samt direkte erstatninger for Jake Hansen og Morten Green i form af to udenlandske forwards.

Vi havde egentlig forventet, at det skulle være Joonas Riekkinen, der skulle erstatte Green, men han blev offentliggjort i Hvidovre i denne uge. Så vi skal nok forvente noget fra en endnu højere hylde.

Vi har ikke kendskab til niveauet på den danske spiller, men vi forventer, at det er en talent/breddespiller.

Vi har tidligere nævnt Oliver Reuter fra Gentofte, men de kunne også være Kristian Berlin, der lige som Oscar Schultze kommer fra RIK, men har spille den sidste sæson på Rødovres 1. divisionshold.

Efterretningerne går altså på, at vi begynder med syv imports, hvor hensigten er, at hente yderligere en back i løbet af sæsonen.

LÆS MERE: Jelert er blandt sin årgangs stærkeste

Kædesammensætningen
Lige nu ser line-up ud til at være som følger:

Målmænd: 

Thomas Lillie og Jon Lee-Olsen

Backs:
1. Jensen/Import
2. Jelert/Import
3. Røndbjerg/Holten
4. Schultze

Angribere:
1. Import/Import/Persson
2. Andersson/Olsson/Bergman
3. Krag/TC/Rosenthal
4. Gade/Green/Christensen
5. Nistrup/talentspiller